HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Lars Bisgaard Fra »varetegn« til »vartegn« er der ikke langt, faktisk er det en og sam­ me glose.68Hvorlænge der måtte have eksisteret en tradition om søjlen som vartegn for staden, vides ikke, ej heller om en sådan overhovedet har eksisteret. Rostgaard ønskede i hvert fald ikke i sin tid som rådmand 1702-15 at bringe en sådan snak til torvs. Først Pontoppidan tager skrid­ tet fuldt ud, og kalder pillen for Københavns vartegn i 1729. At statue og søjle netop i 1729 oplever et sådant avancement er næppe tilfældigt. Året forinden havde den store ildebrand raseret det halve Kø­ benhavn, og hovedattraktioner somVor Frue var gået op i flammer. I en sådan situation så man med nye øjne på det, der havde overlevet kata­ strofen. Huse og monumenter, som man før ikke fandt nævneværdige, blev pludselig interessante; så også med den underlige kampestenspille i strømmen med stenfiguren. Måske denne alligevel havde en synderlig betydning. Pontoppidan tog munden fuld og kaldte både monumentet for stadens vartegn og stenfiguren for vidunderlig. Ingen ønskede siden

NOMINA. SI REN UM.

U n tre r/':

At}LAOP£ jaaeflaut:atJororalteravoce THELXJ OPEnjtharii tertiaPiSIN OE

Pjfinae,wannfú s thúnwil, E r frenrt ¿as Hertz mit SeitcnfvieL.

VomGficht iftßkmAßlcwvt, Uott autter Vktixiove ,

Prqspekt af København i Daniel Meissners Thessaurus philo-politicus, udgivet i Frank­ furt a.M. 1624. Bogen, der henvendte sig til et alment dannet europæisk publikum, gjor­ de København til hjemsted for sirenerne.Tre musicerende og syngende havfruer, indsat på Hoghenbergs stik af byen fra 1587, anskueliggjorde påstandens rigtighed.

32