HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

»Det saa kaldede Kiøbenhavns Vartegn« at være den, der fratog residensstaden attraktioner og således sænke dens renommé, og da historien først var gentaget tilstrækkelig mange gange, kendte de lærde ikke længere til Pontoppidans scoop. Køben­ havn havde virkelig fået et vartegn. Hvadforestillede vartegnet? Endnu har vi ikke berørt statuen foroven, hvad skulle den da gøre godt for? Kopierne efter vanWijcks maleri viser, at statuen var planlagt frabe­ gyndelsen, men som sagen står, var det næppe som et vartegn for byen. Derimod kunne tøjhuskomplekset selv have brug for en statue. Færdig­ anlagt var det sammen med skibsværftet Bremerholm en af byens helt store arbejdspladser. Flåden var i det hele taget Christian IV's vigtigste magtinstrument, og hans interesse for den er legendarisk. For det andet var fundament og søjle rejst på en grund i Strømmen, som fartøjer skulle tage sig i agt for. Dette forhold kunne Christian IVtillige have tænkt sig at ville udtrykke allegorisk med en statue. Endelig var det ikke spor un­ derligt at udnytte en given plads til noget dekorativt. Alle Christian IV's bygningsværker er spækket med dekorative detaljer, også på langt min­ dre oplagte steder end øverst på en søjle. Hvad forestillede statuen da? Der synes at være to muligheder, Pon­ toppidans Leda med svanen eller Resens havfrue. Lad os prøve at se, hvad der taler for og imod de to muligheder. Først Ledamed svanen. Da det har vist sig, at søjlen først efter 1729 blev til Københavns vartegn,må de indvendinger, som Bramsen i sin tid rejste modmotivet, følgelig bort­ falde. Faktisk er Pontoppidans beskrivelse og Thurahs billede de mest detaljerede gengivelser, der foreligger om statuen. Rentemesterregnska- bernes ord om »jomfruen på brokarret« vil også fint kunne dække moti­ vet. Problemerne opstår, når vi skal give en tolkning af motivet. Hvad kunne Leda med svanen tilføje et tøjhuskompleks, eller hvad kunne hun vare imod som varetegn? Advare mod kvinders æggende tiltræk­ ning? Nej næppe, den side fik sømændene selv lov at gøre erfaringer med. Tilbage er den mulighed, at Christian IVpå en eller anden tilfældig måde er kommet i besiddelse af en Leda, hvorfor hun er blevet rejst,men som nogen tilfredsstillende løsning af problemet kan denne udgang ikke betragtes. På samme vis kunne vi overveje fordele og ulemper ved et havfrue­ motiv. Et sådant ville understøttes af Resens udsagn fra 1677, at statuen kaldes for havfruen, ligesom Jonges ord fra 1783, at i daglig tale og

33