HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Lars Bisgaard

blandt søfolk kaldes den havfruen, underbygger dette. Hertil kan læg­ ges, at grunden, hvorpå brokar og pille var rejst, blev navngivet eftermo­ tivet og hed Havfruegrunden.69 Det vigtige udsagn fra 1638 om jom­ fruen på brokarret vil også kunne tilpasses. Tolkningsmæssigt ville en havfrue passe som hånd i handske. En havfrue associeredes med søens farer, og det kunne forståes, hvadenten det var for flådens folk som så­ dan, eller somvarsel mod grundstødning i særdeleshed. Imod havfruen ville alene tale den sene overlevering gennem Pontoppidan og Thurah. Hidtil har man i litteraturen været tilbøjelig til at betragte »havfruen« som en skødesløs omtale for et sandere motiv, Ledamed svanen eller Ca- ritas med storken.70Det første er naturligvis en mulighed, men hvorfor ikke tro på udsagnet? Christian IV's fødsel var blevet spået af en havfrue, en fortælling som end ikke rationalisten Holberg fandt behov for at tilbagevise.71 Ved kongens kroningsfestligheder fandtes der i det store inventionsoptog på Amagertorv et skib, hvori der »sad en Haff-Mand oc en Haff-Frue hos hver andre/ meget smuckt til at see/ ligesom mand pleyer at male saa- danne underlige Sirenes eller Creature udi Hafuet«.72 Stolestaderne i Frederiksborg Slotskirke rummer adskillige havfruer, og på Helliggejst Kirke i København sad minsandten en havfrue i messing over kirkedø­ ren.73København blev ligeledes i Christian IV's samtid udråbt til at være hjemsted for sirenerne, og en afbildning viste dette i al sin håndgribelig­ hed.74Tidens skibsbilleder, søkort og byprospekter kunne være smyk­ ket med hawæsener, og fra sørejser fortælles det, at kongens rigsråder fangede en havmand.75 Der ville på denne baggrund ikke være noget mærkeligt i, at Christian IV rejste en decideret statue af en havfrue. Tolkningens achilleshæl er den sene overlevering vedThurah og Pon­ toppidan. En havfrue ligner jo ikke ligefremThurahs motiv, ej heller kan Pontoppidans beskrivelse umiddelbart forstås som en havfrue. Men hvor pålidelig er denne tradition, 100 år yngre end statuens opsætning somden er? Der er for det første Thurahs billede. Dette var forskønnet og idealiseret for at leve op til den hædersplads, som det fik i Den danske Vitruvius. Dette gjaldt også statuen, så vi. Hvorvidt billedet er taget di­ rekte efter Christian IV's søjle, ved vi ikke, men noget sådant lover Thu­ rah ikke i forordet.76 I realiteten kunne stikkeren have gjort billedet efter Pontoppidans be­ skrivelse. Det ville spare ham for en masse besvær, for billedet skulle jo alligevel arrangeres og forskønnes bagefter. Hans højærværdighed Pro­

34