HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

»Det saa kaldede Kiøbenhavns Vartegn«

09 giver ialfald ikke meddelelse her­ om. Blom er af den formening, at der allerede år 1608 blev rejst en havfrue på søjlen. Det ville være meget interes­ sant at vide, hvor han har denne oplysning fra. (Blom s. 593). 59. Gerhard L. Grove, Kjøbenhavns Havn. En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs Tid til vore Dage. Kø­ benhavn 1908. s. 14. 60. Allards pragtfulde stik har Børsens spir med, og det blev tidligst rejst 1624. Det giver et spillerum for opsæt­ ningen af statuen 1624-1638. En op- mudring af havnen fandt sted i 1633 året forud for Det store Bilager, hvor den udvalgte prins blev formælet med en saksisk prinsesse. Dette kunne eventuelt være den givne anledning, men gætværk er det. 61. Her Kort over Københavns Havn 1780. Rigsarkivet. Søetaten Admirali­ tetet. Kongelige Resolutioner januar­ august 1780 nr. 81 bilag d. 62. Les Voyages de monsieur des Hayes, baron de Courmesuin en Dannemarc. Paris 1664. s. 222. En anden gæst i Tøj­ huset var Christian den Yngre, fyrst af Anhalt i Tyskland, hvis dagbog i 1858 blev udgivet i Leipzig af G. Krause. Op­ tegnelserne om tøjhuset fylder to si­ der (s. 93-95), men hverken her eller hos Courmesuin (s. 220-236) er noget vartegn eller søjle omtalt. Besøgstids­ punkt: Courmesuin 1629, fyrst Chri­ stian 1623. 63. Heinrich Thome 1624. Papir, pen og akvarel 36,7 x 57,5 cm. Kungl. Krigsar­ kivet, Stockholm. Utlåndska kartor, Stads- och fåstningsplaner 1.Trykt Lo­ renzen op. cit. 1930. Kort nr. 111. 64. Ibid. »En stensøjle, ved hvilken skibe­ ne kan blive vundet ud af havnen«. »Vundet« = trukket ved hjælp af spil. 65. »Rund« siger Thurah i Hafnia Hodier­ na og »kampesten« Rostgaard 1720. 66. Blom op. cit. ss. 601-2. »Det kan med sikkerhed siges, a t.. den gamle Kunst­

ner har ladet Fantasien løbe af med sig.« (s. 601). 67. Hentet fra Grove op. cit. s. 26. 68. Ordbog over det danske Sprog 1-28. Grundlagt af V. Dahlerup. København 1918-54. Bind 26 sp. 660 ff. 69. Grove op. cit. s. 14. 70. Jan Møller, Borger i Christian IVs Kø­ benhavn. København 1981 s. 30. 71. Ludvig Holberg, Dannemarks Riges Historie I-III. 2. edition. København 1753-54. Bind II s. 519. 72. Wolf, Encomion regniDaniae op. cit. s. 274. 73. Ibid. s. 370. Om stolestaderne se Georg Koes Brøndsted, Havfruens Saga. En litterær-kunsthistorisk orientering. København 1965. s. 186 f. Om Hellig­ gejst, Wolf, Encomion regni Daniae s. 370. 74. Daniel Meissner, Thessaurus philo- politicus. Politisches Schatz-Kåstlein d.i... schone Emblemata und Moralia. 2. ausg. Frankfurt a.M. 1624. 75. Brøndsted op. cit. s. 56. 76. Vitruvius Britannicus I-II 1515-1731 af Colen Campell lovede f.eks. i foror­ det, at dens stik var taget efter natu­ ren. 77. At titel og indsigt fulgtes ad var en af renæssancens smukke men vovelige påstande. 78. Grove op. cit. s. 41. 79. Ibid. s. 40 f. 80. Erik Pontoppidan var i slutningen af 1720'erne hofpræst ved Det augu- stenborgske Hus og havde eget kald på Als. 81. Frederik Thaarup, Journal for Kjøben- havnere. Kiøbenhavn 1797 s. 181. 82. Den danske Vitruvius III del. Udg. v. Hakon Lund. Kbh. 1967, tavle IV. 83. Emblemata. Op. cit. s. 1697-1700. 84. Rigsarkivet. Civiletatens Bygnings- og Materialforvalter. Licitationsprotokol 1795 s. 104. 85. Rigsarkivet. Københavns Havneadmi­ nistration 1692-1880. Den såkaldte

41