HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Avenuerne til København ældste belæg (1333 Drakøør). Også Bugge afslutter navnet med et -r (Dragøer). Kongevejene Der var ikke noget i disse tilkørselsveje, der kunne minde om de parisi­ ske avenuer, og der var ingen grund til at være imponeret afFrederik II's og Christian IV's vejbygningskunst. Deres »kongeveje« var lige som de almindelige landeveje (alfarvejene) simple jord- eller grusveje, som for­ løb gennem landskabet i svage kurver. Kun på to måder adskilte konge­ vejene sig fra alfarvejene: 1. Kongevejene gik uden om landsbyerne, medens herredsvejene gik fra landsby til landsby og 2. Kongevejene blev ikke ødelagt ved at bønderne i al slags vejr kørte med deres arbejdsvogne på dem. Det imponerende - eller usædvanlige - ved kongevejene var, at de overhovedet eksisterede, dvs. at kongerne havde haft ressourcer til at skaffe sig bedre rejsemuligheder end landets almindelige befolkning ved at anlægge deres egne »private« veje. FrederiksbergAllé En enkelt af enevældens kongeveje fortjener dog en særlig opmærk­ somhed, da den var af en helt anden karakter end de gamle kongeveje, nemlig den nuværende Frederiksberg Allé. En sådan avenue skulle være tilkørsel til det ny slot på Frederiksberg Bakke. Frederik IVhavde som kronprins boet i Prinsessernes Gård i Ny Hollænderby, men allerede under ChristianVvar et nyt slot med et stor­ stilet haveanlæg blevet påbegyndt på toppen af bakken. Samtidig her­ med, dvs. o. 1700 anlagdes en ny tilkørselsvej, avenuen fra den gamle ri­ debane, nuv. Frederiksberg Runddel, som dog aldrig har været rund, men oprindelig en aflang, ottekantet plads.Vejen førtes over den gamle ladegårdsmark og endte i en runddel, nuv. Skt.Thomas Plads.Herfra gik foreløbig kun en markvej til stadens grænse ved alfarvejen, nuv.Vester­ brogade. Først i 1734 førtes vejen videre i større bredde.42 Avenuen var ikke en landevej i almindelig forstand. Den havde fire

Nye vejanlæg på Amager, tegnet af T. Bugge 1771 forborgmester Hersleb. Københavns Stadsarkiv.

6 9