HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Avenuerne til København landsbyerne, men tog ikke smålige hensyn til terrænvanskeligheder. MedMarmillod kom en ny teknik for anlæg af landeveje,chausséer, til Danmark. De var karakteriserede ved deres lige linier og skarpe knæk. De lige linier var ikke blot »Tidens franske ideal«,69men de var også en praktisk nødvendighed.Det varmeget lettere at afsætte rette linier,f.eks. mellemkirketårne, til at anlægge vejkasse og grøfter efter, end at afsætte cirkelbuer og overgangskurver. De skarpe knæk havde ikke dengang nogen ulemper for færdselen. På den ny landevej fra Vibenshus til Lyngby forekommer to tilfælde, hvor det blev nødvendigt at afvige fra den lige linie. 1.VedLundehuset,hvor det for at komme uden omhuset og igennem terrænet ved Emdrup Sø blev nødvendigt at give vejen et bajonetknæk. 2. Ved Vintappersøen, hvor den lige linie ville komme til at gå tværs gennem søen. Her blev vejen i bløde cirkelbuer ført langs søbredden, og de rejsende fik således en smuk oplevelse. Denne kurve er dog ikke vist på Wessels kort 1766, skønt det havde været let at medtage denne detalje i mål 1:80.000. Derimod er der lidt nord forVangede vist en lille sø, Huul Søe vest for vejen, medensVintap­ persøen ligger øst for vejen. Måske dette var en af de førnævnte »smaa Feyl«, der skulle rettes inden kortets trykning. Kurven på vejen, men ikke søen er vist på Morvilles Vej=Kort for Rejsende 1781. Også på Roskildevej måtte man et sted afvige fra den lige linie, somvil­ le have ramt Glostrup Kirke.70 På Videnskabernes Selskabs kort over den nordøstlige del af Sjælland fra 1768 er kirken tegnet midt i den lige vej, men på Morvilles Vej=Kort for Rejsende 1781 er der ved kirken vist et bajonetknæk. Hvis man herefter skal opgøre resultatet af Pionertidens bestræbelser for at forny det danske vejnet, må det blive: 1. At kongen uden om Københavns volde havde fået et smukt sam­ menhængende net af gode, nye veje mellem sine slotte Frederiksberg, Hørsholm og Fredensborg samt til kongefamiliens gravsteder i Roskilde domkirke og 2.At rigets vigtigste landevej, vejen fra Roskilde forbi Damhuset til Kø­ benhavns Vesterport var blevet lagt »i lige linie« over Frederiksberg Bak­ ke. Herved var »bjergets« magt blevet brudt, og Christian IV's gamle kongevej »ved Solbjerge uden for København« overlevede somGammel Kongevej og Smallegade, medens bøndernes »lange stenbro gennem Valby og til Langvadsdam« igen blev en »landsbygade«.71

79