HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Avenuerne til København

gel den gade, der førte fra torv til by­ port, og på landet var alfarvej som of­ test ensbetydende med landevej, vej for en landsdel, vej som forbandt køb­ stæder og overfartssteder. De vedlige­ holdtes af herredets bønder og kaldtes derfor også herredsveje, måske oprin­ delig »vej til herredets tingsted«, jfr. Wittendorff, s. 10-11. 7. Jørgen Nybo Rasmussen, De ældste danske vejkort. En registrering i Rigsarkivets 1. afdelings kort- og teg­ ningssektion, i Arkiv, tidsskrift for ar­ kivforskning, X, nr. 4 ,1 9 8 5 , s. 206. Kø­ benhavns historie, bd. 3, 1981, s. 176. 8. Torben Topsøe-Jensen, Ad hjulspor og landeveje, 1966, s. 141. 9. Nybo Rasmussen, anf. arb., s. 213. 10. L.A. Madsen, Vejvæsenets ældre Histo­ rie, i Dansk Vejtidsskrift 1925, s. 191. 11. Ove Jørgensen, OTONIVM, Odense 1593, 1 9 8 1 ,s. 15-18. 12. Kortet er gengivet i Bo Bramsen, Gam­ le Danmarkskort, 3. oplag 1975, s. 54. 13. Peder Koefoed var født i Norge 1728. Efter faderens død 1731 vendte mode­ ren tilbage til Danmark, idet hun var datter af kgl. hofbygmester Ernst Bran- denburger (som 1699-1703 havde bygget det første slot på Frederiksberg Bakke). Peder kom i Odense Gymna­ sium og blev i 1754 alumne på Borchs Kollegium. 14. Dette og de følgende fire stykker byg­ ger på Asger Lomholt, Landmåling og Fremstilling af Kort under Bestyrelse af Det kongelige Danske Videnskaber­ nes Selskab 1761-1843 (Samlinger til Selskabets Historie IV), Kbh. 1961. 15. Egil Skall, Københavns Stadsarkivs Kort- og Tegningssamling, manuskript i stadsarkivet 1987. 16.F.eks. Waghenaers Spieghel der Zee- vaert 1583-85, men også Tyge Brahes kort over Hven 1596 og kortet over Holsten i Pontanus' Rerum Danica- rum Historia, 1631. Gengivet i Bo Bramsen, Gamle Danmarkskort, 3. oplag 1975, fig. 48, 38 og 57.

17. Siden 1637 havde Københavns obser­ vatorium været på Rundetårn. 18. Deklinationen eller Misvisningen er vinkelen mellem den geografiske og den magnetiske meridian. 19. Kortet er gengivet iWittendorff, s.218. 20. Ludvig Boesen, Den ved Øresund be­ liggende Anselige Stad Helsingøers Beskrivelse....,Aalborg 1757,s.59ff.Her citeret efter Topsøe-Jensen, Fem mil langs Øresund, 2. omarb. udg. 1974, s. 24. Set fra Helsingør var Strandvejen altså Københavnsvejen, medens vejen set fra København i 1658 for Erik Dahlbergh var Kronborgvej (via Cro- neburgensis) og i 1763 for Peter Wü­ ster var Helsingørs landevej. Vi ser alt­ så her begyndelsen til nyere gadenav­ neskik, hvorefter en vej ofte navngives efter den lokalitet, som den fører til, f.eks. Lyngbyvej, Frederikssundsvej, Roskildevej. Fra selve København kendes allerede et par ældre eksem­ pler herpå: Frederiksborggade (1650), Helsingørsgade (1650) og Frederiks- berggade (1728), jfr. Bent Jørgensen, Dansk Gadenavneskik, 1970, s. 32f og Steffen Linvald, Københavnske gade­ navne i fortid og nutid, 1967. 21. Jfr. Topsøe-Jensen, Fem mil... s. 30ff. 22. Bagernes mølle er vist med vejrmølle­ signatur på Wessels kort. Den kaldtes senere Svanemøllen og brændte 1892. 23. Geddes eleverede kort 1760-61 i Kbh. stadsarkiv. Udsnit i Københavns histo­ rie III bd., 1981, s. 115. 24. Denne linieføring fremgår af en plan over egnen fra Usserød ved Hirsch- holm til Helsingør fra 1778. Kortet er gengivet som bilag til Torben Topsøe- Jensen, Kongevejen fra Usserød nord for Hirschholm til Helsingør, udgivet af Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn 1965, og i sammes Fem mil langs Øresund, Strandvejens historie, 2. rev. udg. 1974. Det originale kort fandtes dengang i Vejdirektoratet, men er senere overført til Rigsarkivet. 25. Wittendorff, s. 244ff.

81