HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

CasparJørgensen, Tim Knudsen og Anders Møller

ønskede ikke at fastholde den 80 alen bredde boulevard fra 1872-pla- nen mellem Vesterbrogade og havnen; han mente nemlig ikke, at der ville blive nogen luxusfærdsel i den retning. En ny 40 alen bred gade ud­ lagt nærmere byen samtVesterVoldgade ville være tilstrækkelig til færd­ selen imod havnen. Området mellem Tivoli og Halmtorvet (udfor Var­ tov) var tænkt bebygget med isolerede offentlige bygninger omgivet af beplantede arealer ned imod vandpartiet i Tivoli. Hele østsiden af den afkortede Vester Boulevard skulle bebygges, således at torvepladsen mellem Studiestræde og Jernbanegade faldt bort. Herved kunne Ambt opnå et større bebygget areal samt en klarere afgrænsning af boulevar­ den.20 Udvalget bifaldt imidlertid ikke Ambts plan,men tilsluttede sig istedet den afprofessorThomsen udarbejdede.211den, somkendes i utallige va­ riationer oftest ren- eller gennemtegnet af Stadskonduktør Krak, bedre

kendt som udgiver af Kraks Vej­ viser, og senere Ambt, bibehold­ tes Vester Boulevard, der rykke­ des nærmere den indre by, såle­ des at den løb parallelt medVest­ er Voldgade. Karreerne mellem de to gader blev derved næsten halvt så dybe som i planen fra 1872, dog uden at det hindrede baggårdsbebyggelse. Stormga­ des forlængelse førtes i en bue uden omTivoli Søen, så den på et stykke faldt sammen med Ny Vestergades forlængelse. Endelig blev torvet mellem Jernbanega­ de og Studiestræde flyttet en kar­ ré mod syd. Disse ændringer blev optaget i den reviderede plan for Fæstningsterrænet af 1885.22 I modsætning til den revidere­ de plan er bigaderne angivet på Thomsens planer. De er udlagt ef- ter skakbrætprincippet. En gade ført skråt fra Stormgade til Bern-

Den revlderede Bebyggelsesplan for fæstningsterrænet, 1885. Køben-

havns stadsarkiv, udsnit.

94