HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

Charles Amht og gadeplanlægningen i Vestervold kvarter

storffsgades udmunding i Ved Kalvebodstrand udgør en undtagelse. Den er et tidligt og lidt uelegant eksempel på en diagonalgade, en gade­ type somAmbt fandt uundværlig i sit foredrag 1888.Tankenmedgaden må have været at lede færdselen fra Stormgade tilVesterbro både adKal­ vebodstrand og Stormgades forlængelse. Samtidig med at disse ændringer var under forberedelse, voksede presset for at sikre forbindelsen mellemVesterbro og den gamle bydel. 1882 havde 178 grundejere fra Vesterbro indsendt et andragende til Kommunen for at fremskynde anlæggelsen af Ny Stormgade. Heri hed­ der det bl.a.: »Færdselen påVesterbrogade er sombekendt i de seneste år tiltaget i en foruroligende grad, hvorom mange ulykkestilfælde bærer vidnesbyrd. Forsåvidt dette er en følge af, at Vesterbrogade optager ho­ vedlandevejen fra Roskilde, Frederiksberg Allé og Gammelkongevej er der jo intet at gøre derved, men nogen færdsel burde drages ind i byen ad andre veje. Dette gælder således om færdselen fraValby og fabrikker­ ne ved Bakkegårdsvej, navnlig Carlsberg Bryggerierne, Cikoriefabrik­ kerne, Cementfabrikken m.fl. Det ville utvivlsomt være af ikke ringe be­ tydning, om de mange tungtlæssede vogne fra de nævnte fabrikker og færdselen fra Valby kunne drages nedad en anden hovedåre endVester­ brogade og sammes snævre fortsættelse inde i byen. Ved Stormgades forlængelse ligger Kvægtorvet, Gasværket, flere kemiske fabrikker og store strand-og stenpladser, fra hvilke der daglig kører mange læs og fø­ res kvæg og heste indad, for det meste til og ad Vesterbrogade. Fra Gas­ værkerne og deres store oplagspladser, hvorfra der har udviklet sig en stadig tiltagende trafik, haves foruden adVesterbrogade, kun forbindel­ se med byen ved gaden »Ved Kalvebodstrand«, som på flere steder ind- snævres i en sådan grad, at færdselen bliver meget besværlig, og her kø­ rer endda jernbanetog. Vi tror, at en del af denne færdsel vil blive bortle­ det ved gennemførelsen af Stormgade og dens forlængelse over Stads­ graven til Reventlowsgade.... For at optage trafikken fra Valby og Carls­ berg Bryggerierne udfordres noget mere, såsom Bakkegårdsvejens for­ længelse til Enghavevej eller til Stormgades forlængelse«.23 PåVesterbro arbejdede man videre med gennemførelsen af Istedgade efter planen fra 1857. Endnu i begyndelsen af 1880-erne eksisterede Istedgade kun på stykket mellem nuværende Abel Cathrines Gade og Absalonsgade dog afbrudt af reberbanen ved Eskildsgade. I juni 1885 vedtog Borgerrepræsentationen forlængelsen af både Istedgade mod øst, Colbjørnsensgade og Helgolandsgade, samt at der i dette område

9 5