FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 99 —

interessere sig stærkt for Foreningens Arbejde tillige stillede strenge Krav med Hensyn til Betingelserne for at faa Hjælp af Foreningen. Iøvrigt maa de skærpede Regler ses som et Udslag af Bestræbelser for at gøre Uddelingen af Foreningens tilbagegaaende Indtægter saa ret­ færdig som mulig. I Efteraaret 1878, da de ekstraordinære Foranstaltninger i Anled­ ning af Arbejdsløsheden var ophørt, og der var Spørgsmaal om For­ eningens Forhold til de alene paa Grund af Arbejdsløshed Trængende, havde Foreningen blot fastslaaet, at man maatte bort fra de Afvigelser fra Vedtægterne, der havde fundet Steci den foregaaende Vinter under den da rejste Arbejdsløshedsbevægelse, og paany betragte Arbejds­ løshed som enhver anden Trangsaarsag. Ligesom man da ikke havde opstillet særlige Begrænsninger i Adgangen til at faa Hjælp for dem, der var kommen i Trang paa Grund af Arbejdsløshed, saaledes blev de fire sidste af de foranstaaende Regler enten helt ophævet eller væsent­ lig mildnet ved den næste Hovedrevision af Foreningens Vedtægter, der fandt Sted i 1908 (pag. 137). Reglen om Enker med flere Børn blev saaledes ophævet og erstattet med en Regel om, at Mødre med Børn fortrinsvis bør hjælpes. Bestemmelsen om Arbejdsløshed blev dog bibeholdt ogsaa ved denne Lejlighed. Medens Talen er om Foreningens Vedtægter, skal endnu nævnes, at der paa et den 18. December 1891 afholdt Foreningsraad blev ved­ taget følgende Tilføjelse til Grundreglerne: »Ingen kan understøttes, samtidig med at han modtager Alderdomsunderstøttelse efter Lov af 9. April 1891.« Bestemmelsen skyldes den Omstændighed, at Loven gjorde det til Pligt for Kommunerne i Understøttelse at give, »hvad der til enhver Tid behøves til den Understøttedes og Familjens nødvendige Underhold eller til Kur og Pleje i Sygdomstilfælde.« Under Hensyn til, at man navnlig paa det Tidspunkt ikke havde nogen Sikkerhed for, hvorledes Kommunen vilde udføre denne Bestemmelse, blev der paa Foreningsraadet af Vekselerer A. F. Lamm stillet et Ændringsforslag gaaende ud paa, at Forslaget skulde affattes saaledes: »/ Reglen kan ingen ...«, hvilket Ændringsforslag imidlertid blev forkastet, og først ved Hovedrevisionen i 1908 fik Reglen denne mildere Affattelse (pag. 137). 7*