FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 100 —

Det pag. 87 nævnte i 1886 ydede Tilskud fra Kommunen til For­ eningens Administrationsudgifter var kun bevilget for et Aar. Uagtet de planlagte ekstraordinære Foranstaltninger som nævnt ikke kom til at træde i Virksomhed, indgav Foreningen dog i hvert af de følgende Aar Andragende om Fornyelse af Tilskuddet. Medens dette uden Vanskelighed opnaaedes ogsaa i de følgende to Aar, rejste der sig Modstand allerede det fjerde Aar, der ansøgtes om det. I Borger­ repræsentationens Møde den 24. Februar 1890 gjorde særlig Oberst E. /. Sommerfeldt sig til Talsmand for denne Modstand, idet han hen­ viste til, at Forsamlingen, da Spørgsmaalet om særlige Foranstaltninger til Afhjælpning af ekstraordinær Nød kom for første Gang i 1885—86, enstemmig havde indtaget det klare Standpunkt, at al Nød fra Kom­ munens Side burde afhjælpes ad den regulære Vej gennem Fattig­ væsenet, og at man ikke burde anvende Kommunens Midler paa en saadan Maade, at Anvendelsen kom udenfor Kommunens Kontrol. Dette Standpunkt havde man imidlertid fraveget, da Kjøbenhavns Understøttelsesforening fandt den Form at andrage om et Beløb af 10 000 Kr. som Bidrag til dens Administrationsudgifter. Om man gav Beløbet til Administrationen eller til Uddeling, var en ren Formsag, saa meget mere som det vel kunde forudsættes, at en Administration, der virkede udelukkende ved frivillige Bidrag, ikke kunde koste 10 000 Kr. 1 Virkeligheden var der i 3 Aar givet 10 000 Kr. aarlig til en ukon­ trolleret Understøttelse. Borgmester Knudsen imødegik dette og anbefalede varmt at forny Tilskuddet. Hvad det forlangte Beløbs Størrelse angik, havde han det Indtryk, at det ikke var nogen forholdsvis stor Sum, der anvendtes til Understøttelsesforeningens Administration. Det var ham bekendt, at Kjøbenhavns Understøttelsesforening lededes med megen Omhu, og at der ikke i nogen Henseende anvendtes Beløb, som burde eller kunde spares. Det maatte erindres, at det helt igennem var private Kræfter, der virkede i denne Forening, og det kunde ikke forlanges, at de foruden at anvende Tid og Arbejde ogsaa skulde paatage sig store Udgifter. Naar denne Forening nu kom til Kommunen og atter anmodede om et Tilskud, var der efter hans fulde Overbevisning god Grund til at række