FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 104 —

Loven om Alderdomsunderstøttelse formentes at ville medføre en For­ mindskelse af Foreningens Udgifter, været nogen Stemning for at af- slaa Andragendet, men det var dog, da nævnte Lov først var traadt i Kraft den 1. Januar 1892, bleven vedtaget at yde Bidraget »endnu for denne Gang«, idet man derved havde villet tilkendegive, at Sagen even­ tuelt næste Gang burde optages til en mere alsidig Drøftelse, naar man kunde overse Betydningen for Foreningen af nævnte Lov. Forholdet stillede sig nu i Virkeligheden saaledes, at Foreningens Understøttelser blot var flyttet noget over fra de Gamle, der hidtil havde faaet Hjælp, men nu nød Alderdomsunderstøttelse, til andre Trængende, som For­ eningen tidligere havde maattet nægte Hjælp eller yde en mindre Hjælp end ønskeligt, fordi Midlerne ikke strakte til. Under disse Om­ stændigheder samt i Betragtning af, at Foreningen bidrog væsentlig til at formindske Kommunens Udgifter til Fattigvæsenet, havde Magistra­ ten, dog kun med 4 Stemmer mod 4, idet 1 ikke stemte, og Overpræsi­ dentens Stemme gjorde Udslaget, for sit Vedkommende besluttet atter at bevilge Andragendet, og Borgmester Jacobi udbad sig nu i Henhold hertil i en Skrivelse af 25. April 1893 »Meddelelse om, hvorledes den ærede Borgerrepræsentation stiller sig til Sagen.« I Borgerrepræsentationen motiverede Borgmester L. Borup Magi­ stratens Mindretals Stilling til Sagen. Mindretallet var fuldstændig enig med Flertallet i, at Kommunen skyldte Kjøbenhavns Understøt­ telsesforening meget, og at man maatte have stor Interesse for dens Virksomhed, men man ansaa det ikke for rigtigt, at man stillede sig anderledes i denne Sag, end man plejede at gøre i lignende Tilfælde. Bidraget var første Gang givet under de ganske særegne Forhold, der herskede i 1886—87, og under den Forudsætning, at Foreningens Admi­ nistrationsudgifter vilde blive betydelig forøget ved den ekstraordinære Virksomhed, som det var Tanken, at Foreningen skulde paatage sig. Men da dette ikke blev Tilfældet, havde Kommunen i de senere Aar i Virkeligheden væsentlig afholdt Foreningens Administrationsudgifter. Allerede for flere Aar siden var der rejst Tvivl om Rigtigheden af dette Tilskud, og Aaret i Forvejen tog man stærkt Forbehold, men vilde dog afvente Virkningen af Alderdomsforsørgelsen, der antoges at ville med­ føre en betydelig Mindreudgift for Foreningen. Som Forholdene nu

Made with