FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 105 —

var, burde Foreningen efter hans Mening have undladt at fremkomme med sit Andragende. Han havde selv i sin Tid været Medlem af dens Bestyrelse, og man havde den Qang stillet sig paa det Standpunkt, at Kommunen og Foreningen burde arbejde hver for sig. Dette var i For­ eningens Interesse, thi det kunde ikke undgaas, at Kommunen, naar den støttede Foreningen, ogsaa blev berettiget til at kritisere den Maade, hvorpaa den virkede. Tømmermester Kayser erkendte, at det strengt taget vel ikke stemte helt med de Principper, Kommunen ellers fulgte, naar den i en Del Aar havde givet et Bidrag til Understøttelsesforeningens Admini­ strationsomkostninger, som i Virkeligheden var et Bidrag til dens hele Virksomhed, men paa den anden Side var det bestandig bleven gjort gældende, at Foreningen virkede i en saadan Udstrækning og paa en saadan Maade, at den utvivlsomt lettede Kommunens Byrder og gav Kommunen en indirekte Fordel. Sagen blev henvist til 2. Behandling, under hvilken J. Jensen erklærede, at naar han vilde stemme for et Bidrag til Understøttelses­ foreningen, var det for at bevare den bestaaende Forbindelse med For­ eningen og i Tillid til, at den i sin Virksomhed vilde vide at tage de Hensyn, som nødvendigvis maatte tages af en saadan Institution, naar den fik Hjælp fra det Offentlige. Hvis der var Udsigt til i den nærmeste Tid at komme ind paa en Ordning, hvorved Kommunen paa en eller anden Maade kunde støtte en Institution, der stod udenfor Fattig­ væsenet, i Lighed med De Fattiges Kasse, vilde han hellere gaa med hertil, men noget saadant forelaa jo ikke. Arkitekt O. V. Koch anbefalede at stemme for Bevillingen, som var analog med de Bidrag, der i Landkommunerne blev ydet De Fattiges Kasse. Der var her Tale om Byens største velgørende Forening, som bl. a. havde den Opgave at hindre, at Folk kom under Fattigvæsenet, og denne Opgave maatte Kommunen baade af humane Grunde og af Klogskabshensyn støtte. Herman Trier tiltraadte den sidste Bemærkning. Det var netop det Principspørgsmaal, der nu skulde afgøres, om det var Kommunens Opgave at yde Hjælp udenfor Fattigvæsenet. Der kunde ikke, som af Borgmester Jacobi forsøgt, drages en skarp Grænse mellem Hjælp til