FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 109 —

forklare, at Understøttelsesforeningens Indtægter ikke have holdt Skridt med Befolkningens Tilvækst, ja at de ordinære og extraordi- nære Bidrag endog i de senere Aar have været jævnt tilbagegaa- ende. Det er derfor heldigt, at der nu byder sig en Lejlighed til at indprente Offentligheden, hvor uundværlig denne Forening er bleven som Led i Hovedstadens Velgørenhed, og hvor stor Nytte den lige fra

første Færd har gjort, dels ved at hjælpe de Fattige over de trange Tider, naar Sygdom og Forsørge­ rens Død eller Vintren med dens Arbejdsløshed har bragt dem i den yderste Nød, dels ogsaa ved at paa­ virke dem moralsk, netop ved gen­ nem de Betingelser, den stiller for sin Hjælp, at tvinge dem til at føre en ærlig Kamp for Eksistensen. Det, Offentligheden atter skal erkende, er med andre Ord, at det er nød­ vendigt i en Storstad som Kjøben­ havn at have en Institution, der er tilstrækkelig vel forsynet med Mid­ ler til at hjælpe dem, der ved Fattig­ dom ere komne paa Livets Skygge­ side for kortere eller længere Tid,

CHR. DORPH

og som samtidig har fornuftige Principer for Uddelingen af sine Midler. En saadan Forening maa ikke være tvungen til altid at skulle se paa Skillingen; der er mangfoldige Lejligheder, hvor der baade skal an­ vendes 100, maaske 2—300 Kr. eller mere paa een stræbsom Familje for at bringe den i Vej efter Forsørgerens Sygdom eller Død, medens en mindre Hjælp er uden virkelig Nytte. Men dette er Foreningen ikke i Stand til, naar Offentligheden svigter den med Bidrag. ... Naar de Manges Bidrag derimod forenes, kan der gives saa store Beløb, som i hvert enkelt Tilfælde er nødvendigt, og Hjælpen bliver derved en Hjælp til Selvhjælp, Familjen sættes i Vej og kan derved atter bringes paa Fode, saa at den i Fremtiden kan forsørge sig selv. Det er denne For­