FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 110 —

eningens betydningsfuldeste Opgave, som den navnlig er afskaaret fra at realisere, naar de Private ikke støtte den, saaledes som den baade fortjener og har Behov....« Omkring Aarhundredskiftet arbejdede Foreningen i det hele taget under overordentlig vanskelige Forhold. Vinteren 1900—01 var meget vedholdende og streng, og da Konjunkturerne var nedadgaaende, her­

skede der en Arbejdsløshed mere omfattende, end Tilfældet havde været i mange Aar. Fattigdommen var meget udbredt, endog i Befolk­ ningslag, der tidligere havde kunnet klare sig selv. Antallet af Trængen­ de, der henvendte sig til Forenin­ gen om Hjælp, var i betydelig Stig­ ning, og da Foreningens Midler som Følge af den stadige Tilbagegang i dens Indtægter var ganske util­ strækkelige, saa at man arbejdede med et betydeligt Underskud, maat­ te man afvise mange Trængende, der ikke forgæves burde have hen­ vendt sig om Hjælp til en Institution med den Opgave, som Kjøbenhavns Understøttelsesforening havde. Ofte

maatte Foreningen tilmed yde en altfor karrig Hjælp til dem, der kunde komme i Betragtning. I flere af Foreningens Afdelinger laa Gennem- snitsbeløbet af ydede Understøttelser endog under 20 Kr. Medvirkende til dette Resultat var ogsaa de store Indlemmelser i Kjøbenhavns Kommune, hvorved Brønshøj-, Valby- og Sundby-Distrik­ terne kom ind under Foreningens Omraade. I disse Distrikter havde man hidtil haft en fri Fattigkasse, der nu var falden bort samtidig med Indlemmelsen i Kjøbenhavns Kommune, uden at denne paa anden Maade tog sig af disse Distrikters mange Trængende udenfor Fattig­ væsenet. Hvad dette betød, ser man f. Eks. af, at medens De Fattiges Kasse i Sundbyerne havde raadet over 6 å 7000 Kr. aarlig, blev der, da