FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 114 —

benytte Understøttelsesforeningen som Organ i den paagældende Hen­ seende. Ordføreren for Budgettet, Gustav Philipsen (den nuværende Raadsformand), udtalte, at det var hans meget alvorlige Overbevis­ ning, at det var en rimelig og naturlig Opgave for Kommunen at gøre noget og noget gennemgribende med Hensyn til Understøttelse udenfor Fattigvæsenet. I Borgerrepræsentationens Møde den 19. Januar 1903 stillede J. Jensen derefter følgende Forslag til Beslutning: »1) Forsamlingen opfordrer Magistraten til at forhandle med Kjø­ benhavns Understøttelsesforening om, hvorvidt denne vil være villig til i indeværende Vinter at udvide sin Virksomhed til ogsaa at omfatte Arbejdere, der paa Qrund af langvarig Arbejdsløshed er komne i Nød, saaledes at der, for saa vidt nævnte Forening indgaar herpaa, ydes den et Tilskud af Kommunens Kasse paa indtil 50 000 Kr. i Tidsrummet indtil 1. Maj d. A. 2) Forsamlingen beslutter at nedsætte et Udvalg bestaaende af 7 Medlemmer med den Opgave at undersøge og eventuelt stille Forslag om, paa hvilken Maade der for Kjøbenhavns Kommunes Vedkommende kan etableres en Understøttelse af Trængende udenfor det almindelige Fattigvæsen.« Efter at have erindret om den for kort Tid siden stedfundne For­ handling i Folketinget udtalte Forslagsstilleren, at naar Kommunen ikke havde en fri Fattigkasse, og Regeringen ikke vilde yde noget til selve Arbejderorganisationerne, frembød Kjøbenhavns Understøttelses­ forening sig ganske naturligt; Understøttelsesforeningen var en gam­ mel Institution og havde utvivlsomt gjort meget godt. Den raadede over en ret stor Stab af Folk, der interesserede sig for Velgørenhed, og vilde derfor sikkert være i Stand til at løse den stillede Opgave. Han haabede, at Foreningen vilde opfatte det saaledes, at der i Kommunal­ bestyrelsen var en Forstaaelse for og Følelse af, at store Dele af Byens Borgere led Nød paa Grund af Arbejdsløshed, hvorfor man appellerede til Foreningens Arbejdskraft til Afhjælpning af det værste af denne Nød og bad den om at administrere de Penge, der stilledes til dens Raadig- hed. Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorvidt det kunde anses for

Made with