FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 121 —

Kommunen ydede ikke i dette Aar noget Tilskud, hverken specielt til Arbejdsløse eller til Foreningens almindelige Virksomhed. Der blev derimod efter et af Grosserer V. Werner paa Foreningens Aarsmøde fremsat Forslag truffet særligeForanstaltninger for at opnaa nyTilgang af Bidragydere, idet der dels gennem Afdelingerne, dels fra Forenin­ gens Hovedkontor udsendtes ca. 9000 Breve til mere velstillede Bor­ gere i Hovedstaden med Opfordring til at støtte Foreningen, ledsaget af Brevkort til Anmeldelse af Bidrag. Nogen Tid efter denne Udsen­ delse blev der i hver enkelt Afdeling forsøgt personlig Henvendelse til de Adressater, der ikke havde anmeldt Bidrag, idet velvillig Bistand til disse Henvendelser blev ydet dels af Foreningens faste Medarbej­ dere, dels af andre frivillige Medvirkende, som ifølge udsendt Opfor­ dring havde stillet sig til Raadighed, navnlig Medlemmer af de for­ skellige Studenterforeninger samt Lærere og Lærerinder ved det offentlige Skolevæsen. Der blev ogsaa tegnet Aarsbidrag til et Beløb af henved 6000 Kr., men Resultatet opvejede dog langtfra den i en Aar- række stedfundne Nedgang, og Situationen var i Virkeligheden ganske uholdbar. Man havde nu naaet det Punkt, hvor det var aldeles umuligt med private Midler at bestride den store Samfundsopgave, som en for­ svarlig Understøttelse af Trængende udenfor Fattigvæsenet udgjorde, og man maatte nødvendigvis skride til eet af to: enten maatte der ydes den private Virksomhed, der var i Gang med denne Opgave, økonomisk Støtte af Kommunen, eller ogsaa maatte Kommunen, hvis en saadan Ordning ikke lod sig gennemføre, selv overtage Løsningen af denne Opgave. Oversigten Tavle A, vil bedre end mange Ord vise, hvor langt man i Aarenes Løb var kommen bort fra den frivillige Beskatning af enhver, som Pastor Holck og andre af de første ledende Mænd ansaa som et nødvendigt Grundlag for Virksomheden, og hvor paatrængende nødvendigt det var og i mange Aar havde været, at Kommunen paatog sig at tilvejebringe nogle Midler ved en anden Form for Beskatning. Samtidig med at dette skete, ophørte naturligvis paa den anden Side Berettigelsen af at se Foreningens private Bidrag fra noget Beskat- ningssynspunkt.

Made with