FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 125 —

Under Sagens Behandling i Borgerrepræsentationen udtalte Borg­ mester Jacobi, at Bestemmelserne i Punkt 2 i første Række vilde være til Gavn for Kommunen, men ogsaa for Foreningen. Uagtet Forenin­ gen i Virkeligheden havde det under sit Formaal og oprindelig havde det som sit eneste Formaal netop at hjælpe under de nævnte Vilkaar, havde den mere og mere været nødsaget til at afvige ikke lidt herfra,

navnlig fordi den ikke havde til­ strækkelige Midler til at kunne gøre det i det Omfang, hvori det maatte ønskes. Naar den nu atter fik en større Sum, som kun maatte anvendes paa denne Maade og med noget større Beløb i de enkelte Til­ fælde, kunde man være ganske sik­ ker paa, at saa at sige alle, der blev hjulpet af dette Tilskud, vilde være Folk, der ikke kunde have faaet Hjælp fra Foreningen, hvis den ikke havde faaet dette Tilskud, og der vilde derfor ikke af den Grund være nogensomhelst Anledning for pri­ vate Bidragydere til at trække sig tilbage. Med Hensyn til den af Forenin­

P. FR. RIST

gen opstillede Forudsætning om Tilskuddets Fortsættelse udtalte Borg­ mesteren, at man sikkert kunde gaa ud fra, at det vilde blive fortsat, da man ikke behøvede at tvivle om, at Foreningen vilde løse den stillede Opgave paa en god Maade. Det hayde man haft Lejlighed til at se i Vinteren 1902—03, da der bevilgedes Foreningen et Beløb af 50 000 Kr. til Uddeling under den daværende store Arbejdsløshed. Martin Olsen*) oplyste, at det i 1903 nedsatte Udvalg havde fore­ taget en Del Undersøgelser, derunder rettet Forespørgsel til en Del Formænd for Fagforeninger, som havde Understøttelseskasser under sig. Om end den vedtagne Lov slog fast, hvilken Vej der skulde gaas

*) Den senere Kommunalrevisor.