FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 134 —

ansaa det for sandsynligst, at en helt anden Ordning vilde være den heldigste for Kjøbenhavns Vedkommende, og derfor fandt, at Spørgs­ maalet burde gøres til Genstand for Behandling i en særlig Lov. I Folketinget udtalte flere Medlemmer sig for en Udvidelse af Loven til Kjøbenhavn. Saaledes benyttede P. Sabroe Lejligheden til at udtale det bestemte Ønske, at der ogsaa for Kjøbenhavns Vedkom­ mende maatte blive etableret Hjælpekasser, da det ikke alene vilde komme de Trængende til Nytte, men ogsaa bidrage i ikke ringe Grad til at skole og opdrage Befolkningen. Han henviste yderligere til, at Kjøbenhavns Understøttelsesforening, der i mange Henseender havde udfoldet et udmærket Arbejde, og indenfor hvis Kreds der fandtes Mænd og Kvinder, som virkelig fortjente Tak og Paaskønnelse fol­ deres Arbejde, ifølge sine Vedtægter ikke maatte yde Hjælp til Fat­ tige, der ikke var forsørgelsesberettigede i Kjøbenhavn eller Frede­ riksberg. Andre Talere ønskede Kjøbenhavn medtaget i Loven for at faa en ensartet Ordning for hele Landet. Overfor de Angreb, der ogsaa ved denne Lejlighed rettedes paa Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse for dens hidtidige Stilling til denne Sag, var det denne Gang P. Knudsen (den senere Fattigborgmester), der maatte staa for Skud. Han oplyste, at der paa Grundlag af det foreliggende Lovforslag nu vilde finde Forhandlinger Sted mellem Ministeren og Kommunalbestyrelsen om at søge en Hjælpekasse gen­ nemført ogsaa for Kjøbenhavns Vedkommende. Man ønskede nu i Kommunalbestyrelsen en saadan Institution og havde besluttet at søge den gennemført. Bestræbelserne herfor var i fuld Gang, men man havde blot ikke kunnet komme med i dette Lovforslag i den korte Tid, det havde foreligget, uden at det vilde have sinket Forslagets Fremkomst. Uagtet P. Knudsen udtrykkelig havde talt om den korte Tid, hvori dette Lovforslag havde foreligget, kunde en efterfølgende Taler dog ikke dy sig for at spørge ham, om han med den korte Tid, man havde haft, mente den Tid, Lovforslaget havde foreligget, eller de 3 Aar, hvori Loven om Statstilskud til De Fattiges Kasse havde virket, eller de ca. 50 Aar, hvori Loven om de frie Fattigkasser havde været gældende.