FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 138 —

Indførelsen af statsanerkendte Arbejdsløshedskasser ved Loven af 9. April 1907 satte sit Spor ved denne Revision, idet der i de vej­ ledende Regler optoges følgende nye Bestemmelse: »Ansøgere, i hvis Fag der er oprettet Arbejdsløshedskasser, bør opfordres til at søge Optagelse i en saadan Kasse«, en Bestemmelse, der var beslægtet med Vedtægternes Grundregel om Indmeldelse i en Sygekasse som Betingelse for Foreningens Hjælp. En noget tilsvarende Bestemmelse blev i Aaret 1910 truffet af den kommunale Afdeling. I December 1909 behandlede Afdelingen Spørgs­ maalet om, hvorvidt der burde gives Ansøgere, hvis Forhold formentes at være af den Art, at de kunde komme ind i en Arbejdsløshedskasse, Paalæg orn at indtræde i en saadan i Lighed med, hvad der var Praksis med Hensyn til Sygekasser, idet man formente, at der ligesaavel burde være Pligt til at sikre sig mod Følgerne af Arbejdsløshed som mod Følgerne af Sygdom. Efter at man havde drøftet Spørgsmaalet, enedes man om at underkaste Sagen en 2. Behandling og i Mellemtiden indhente en Erklæring fra Arbejdsløshedsnævnet. Den 25. Januar 1910 fortsattes Behandlingen af denne Sag. Der forelaa da fra Nævnet en Erklæring om, at man fandt det hensigtsmæssigt at give et saadant Paalæg, og Forretningsudvalget fremsatte derfor et Forslag herom. Under Diskussionen udtaltes der Ængstelse for, at et saadant Paalæg kunde opfattes som en Opfordring til ogsaa at indmelde sig i en Fagforening, og at der vilde være Ansøgere, som af principielle Grunde ikke vilde være med hertil, ligesom det ogsaa vilde vække Uvilje hos en Del af Understøttelsesforeningens Bidragydere og Med­ arbejdere. Det anførtes, at Arbejdsløshedskasserne og Fagforenin­ gerne var saa stærkt sammenknyttede, at man ikke kunde blive Med­ lem af den ene uden samtidig at indmelde sig i den anden. Fra social­ demokratisk Side hævdedes det, at det var ganske naturligt og nød­ vendigt for Arbejdsløshedskassernes Bestaaen, at der bestod et saa­ dant Forhold, men det hævdedes samtidig, at der intet var til Hinder for, at man kunde komme ind i en Arbejdsløshedskasse uden at ind­ melde sig i Fagforeningen, hvilket ogsaa fremgik af Loven om aner­ kendte Arbejdsløshedskasser.

Made with