FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 153 —

kaldte »Borgerindsamling« og de Indsamlinger, der organiseredes i de forskellige Etater og i andre Kredse. Kontoret uddelte udelukkende Naturalier — Fødevarer og Brændsel m. m. — ved Hjælp af Kort, lydende paa et bestemt Beløb, som de Arbejdsløse modtog i Stedet for kontante Penge. Foreningen paatog sig derhos efter Anmodning af Arbejdernes Fællesorganisation at revidere Regnskaberne for Kon­ torets Uddeling, et Hverv, der overdroges Fabrikant J. Kroger og Malermester Alb. Christensen. Krisen blev langvarig, og Kommunalbestyrelsen maatte derfor gen­ tagne Qange bevilge ekstraordinære Tilskud til Foreningen til Afhjælp­ ning af Nøden. Den 7. Febr. 1910 behandlede Borgerrepræsentationen Spørgsmaalet om en saadan Tillægsbevilling til Understøttelsesfor­ eningen. Drøftelsen ved denne Lejlighed har særlig Interesse, fordi der da for første Qang fremkom Udtalelser fra nogle af de Medlem­ mer af Forsamlingen, der siden 1. Oktober 1909 havde Sæde i Besty­ relsen for den kommunale Afdeling og nu af personlig Erfaring kunde tale med om Arbejdet der. Frøken Crone udtalte, at nu var det Tids­ punkt kommet, da Midlerne var sluppet op, uagtet alle de, der havde haft med Arbejdet at gøre, kunde bevidne, at man ikke øste Pengene ud kritikløst. Tværtimod havde man mange Qange, fordi Midlerne ikke slog til, maattet afvise Sager, hvor en Hjælp i og for sig vilde have været paa sin Plads. Om Arbejdet i Understøttelsesforeningen maatte hun sige, at det havde været en Glæde for de Medlemmer, der sad i den kommunale Afdeling, og man skyldte de Mennesker Tak, der havde udført et stort og uegennyttigt Arbejde derinde, hele den store Hær af Undersøgere og alle de andre, der var knyttet til For­ eningen, men den bedste Tak for deres Arbejde vilde være at give dem forøgede Midler til at arbejde med. Overretssagfører Poul Rasmusen udtalte, at hans Erfaring med Hensyn til Understøttelsesforeningens kommunale Afdeling var den, at man gik meget forsigtigt, nøjagtigt og omhyggeligt frem. Under 2. Behandling af Forslaget udtalte Fru Harbou Hoff, at man havde et tydeligt Indtryk af, at det kun var Folk i meget stor Nød, der fik Hjælp, og at Hjælpen var meget ringe, og Ove Rode bemærkede, at man vidste, at de til Raadighed for Understøttelsesfor-

*