FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 155 —

i 1908 havde udført deres Del af Samarbejdet. Ved den derefter paa­ begyndte Arbejdsløshedsuddeling, der fandt Sted i tre Perioder, ud­ deltes i August 1910 ialt 17 671 Kr. i 929 Sager, i November—December 1910 40 653 Kr. i 1290 Sager og i Januar—Marts 1911 69 956 Kr. i 2138 Sager, alt i Henhold til Hjælpekasseloven. I Modsætning til, hvad Tilfældet var ved Arbejdsløshedsuddelin- gen i 1908, foregik Udbetalingen af de i August bevilgede Beløb gennem Arbejdsløshedskasserne eller — hvor saadanne ikke forefandtes — Fag­ foreningerne. Der naaedes herved det praktiske Resultat, at Arbejds­ anvisningen, Kontrollen og Udbetalingen kunde foregaa paa samme Sted. Kun i de Tilfælde, hvor Ansøgerne ikke tilhørte nogen Orga­ nisation, foregik Udbetalingen fra Hovedkontoret. Samme Fremgangs- maade vedtog den kommunale Afdeling at anvende ogsaa ved de to Arbejdsløshedsuddelinger, der fandt Sted i November—December s. A. og i Januar—Marts 1911. De af Kjøbenhavns Understøttelsesforening valgte Medlemmer stemte dog i November 1910 imod denne Ordning, men blev overstemte. Da man imidlertid i Januar Maaned 1911 bragte i Erfaring, at man i Indenrigsministeriet nærede nogen Betænkelighed ved at udbetale Refusionen til Kommunen, naar Understøttelsesforenin­ gen ikke helt forestod saavel Sagens Afgørelse som Udbetalingen af Understøttelserne, forlod man denne Fremgangsmaade, og alle Udbe­ talinger fandt derefter fra Februar 1911 Sted paa Foreningens Hoved­ kontor. Kommunens Tilskud til Foreningen, der — bortset fra de i Krise- aarene ekstraordinært bevilgede Beløb — siden 1906—07 havde ud­ gjort 120000 Kr. aarlig, blev paa Stadens Budget for Aaret 1912—13 forhøjet til 140000 Kr. Man tilsigtede hermed at hæve Summen til samme Beløb pr. Indbygger, som den androg, da den første Gang op­ toges paa Budgettet, efter at Hjælpekasseloven af 1907 var vedtaget. Der var saa meget mere Grund hertil, som det til Trods for de pag. 151 fremhævede begrænsende Bestemmelser for Hjælpekasseuddelingen i Kjøbenhavn havde vist sig ugørligt med de til Raadighed værende Midler blot nogenlunde tilfredsstillende at imødekomme de til den kommunale Afdeling rettede Anmodninger om Hjælp, og Foreningen havde derfor efterhaanden skabt en Række vejledende Regler med