FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 160 —

Regler, efter hvilke der ydedes dels en Ugehjælp, dels en maanedlig Huslejehjælp og i Vintermaanederne endelig en særlig Brændsels- hjælp. Understøttelsen var da løbende, indtil Hjemsendelse af den Ind­ kaldte fandt Sted, medmindre der fremkom Oplysninger, som gjorde det ønskeligt, at Afgørelsen blev revideret, eventuelt efter en nøje Undersøgelse, foretaget af Foreningens frivillige Medarbejdere. Med visse Mellemrum begyndte Arbejdet forfra, idet det indkaldte Sikrings- mandskab hjemsendtes, og nye Indkaldte mødte til Tjeneste. Som Følge af den meget stærke Tilstrømning af Ansøgere blev de først bevilgede 100 000 Kr. hurtigt forbrugt, og Kommunalbestyrelsen maatte i den følgende Tid gentagne Gange bevilge yderligere Beløb til Uddelingen, der i Henhold til den nævnte midlertidige Lov og senere Forlængelseslove fortsattes gennem alle Krigens Aar, i de tre første Aar med over 1 Million Kr. om Aaret, det andet Aar endog over 1V2 Million Kr. Efterhaanden som Sikringsstyrken blev reguleret og tillige formindsket, gik dog ogsaa Ansøgernes Antal ned. Det vil af det her om Fremgangsmaaden udviklede forstaas, hvor betydeligt et Arbejde der ved denne Uddeling paahvilede selve Medlemmerne af den kommunale Afdeling. Time efter Time maatte de anvende paa at gennemgaa disse Sager, tale med Ansøgere og holde Inspektion i Udbetalingslokalet, foruden at der stadig maatte afholdes Møder for at drøfte Principspørgsmaal og træffe Afgørelse med Hensyn til Grundlinierne for Uddelingen. Ganske naturligt fremkaldte Medlemmernes betydelige Arbejde saavel med denne Uddeling som med den pag. 165 omtalte Uddeling til Arbejdsløse Ønsket om en Udvidelse af den kommunale Afdelings Medlemsantal for derved at lette Gerningen for de enkelte Medlemmer, og i Henhold til et af Foreningen i Skrivelse af 27. Septbr. 1915 frem­ sat Forslag, der tiltraadtes af Kommunalbestyrelsen, blev Antallet af Medlemmer forhøjet fra 15 til 21, hvoraf Borgerrepræsentationen skulde vælge de 14 og Foreningens Hovedbestyrelse de 7. Paa dette Tidspunkt traadte Overretssagfører Th. Mørck efter eget Ønske til­ bage som Afdelingens Formand og afløstes af Vekselerer A. F. Lamm, der som tidligere Formand for Borgerrepræsentationen var udmærket egnet til at overtage den vigtige Post som Leder af denne Afdeling.

Made with