FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 171 —

Kraft den 1. November 1916, antoges et efterhaanden stigende Antal lønnede Undersøgere ved Hovedkontoret. Derimod fandt Foreningens Ledelse det uforeneligt med Foreningens Principper at lade frivillige Medarbejdere i de lokale Afdelinger erholde noget Vederlag for deres Arbejde med disse ekstraordinære Uddelinger, et Princip, som man endog gennemførte saa strengt, at man ikke vilde lade en frivillig Medarbejder forene Stillingen som saadan med Arbejdet som lønnet Undersøger ved Hovedkontoret. I det tredie Krigsaar tog Dyrtiden en foruroligende Vækst, og selv de mange omfattende Dyrtidsforanstaltninger fra det Offentliges Side var ikke i alle Tilfælde i Stand til helt at raade Bod paa den tyn­ gende Byrde, som derved blev lagt paa den ubemidlede Del af Be­ folkningen. Dyrtidsloven af 22. December 1915 gjaldt for Tiden indtil den 31. Oktober 1916, og da Forarbejderne til en ny Dyrtidslov endnu ikke paa dette Tidspunkt var tilendebragt, fik den gamle Lov forlænget Gyldighed indtil 31. December s. A. Den 28. December 1916 stad- fæstedes den reviderede Dyrtidslov, og efter Kommunalbestyrelsens Ønske paatog Foreningen sig gennem sin kommunale Afdeling at fort­ sætte den allerede efter den tidligere Dyrtidslov iværksatte Uddeling af Pengehjælp efter samme Regler som hidtil. Dog vedtog Hoved­ bestyrelsen paa et Møde den 5. Marts 1917 efter Henstilling fra den kommunale Afdeling en ændret Forretningsgang gaaende ud paa, at fremtidig maatte ingen Sager ved Dyrtidsuddelingen afvises i For­ eningens Kredse eller Afdelinger, der skulde indsende alle saadanne Sager med Indstilling til den kommunale Afdeling, hvorhos Floved- kontoret kunde henvise Ansøgere direkte til Dyrtidsafdelingen, forsaa- vidt de ikke før den 1. Januar 1915 havde søgt og modtaget Hjælp i Foreningen. Paa det gamle System indenfor Foreningen, hvorefter det tilkom Afdelingsformænd og Kredsbestyrere at afgøre, hvorvidt en Sag skulde fremmes til Bevilling eller overhovedet optages til Behandling, var der i og for sig ikke sket noget Brud ved selve Indførelsen af lønnede Un­ dersøgere, idet som nævnt pag. 170 kun Kredsbestyrerne kunde hen­ vise Sager til Behandling ved de lønnede Undersøgere, der saaledes paa en Maade kom til at udgøre en Slags lønnet Medhjælp for Af