FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 180 —

Sotn nævnt pag. 171 traf Foreningens Hovedbestyrelse den 5. Marts 1917 efter Henstilling af den kommunale Afdeling den Beslutning, at Afdelingerne og Kredsene ikke fremtidig maatte afvise nogen Sag, men, hvis de ikke selv vilde optage Sagen til Behandling, skulde hen­ vise den til Hovedkontorets Dyrtidsafdeling, og at de, hvis de havde behandlet Sagen, ikke selvstændigt maatte afslaa den, men skulde ind­ sende den med Indstilling til den kommunale Afdeling, hvorhos der blev givet Hovedkontoret en — efterhaanden udvidet — Adgang til selv­ stændigt at optage Sager til Undersøgelse ved lønnede Undersøgere. Ved denne Beslutning skete der et afgørende Brud paa det hidtil her­ skende System i Foreningen, hvorefter det udelukkende tilkom Af- delingsformænd og Kredsbestyrere at afgøre, hvorvidt en Sag skulde fremmes til Bevilling eller overhovedet optages til Behandling. Nu maatte Sagerne ikke længere afvises eller afslaas i Afdelingerne, men skulde indsendes med Indstilling eller henvises til Behandling gennem Hovedkontoret, og — hvad der var væsentligst — Hovedkontoret fik en Adgang til selvstændigt at optage Sager til Behandling udenom Afdelingerne. Hele Hjælpekassevirksomheden antog efter Indførelsen af disse Foranstaltninger et Omfang, der absolut ikke stemte med den Opfat­ telse, der altid har præget Flertallet af Foreningens Medarbejdere og især Foreningens Ledelse. Medens man nemlig i Foreningen fra gammel Tid var vant til, at de Trængende i Reglen kun kunde faa Hjælp en enkelt Gang om Aaret, især om Vinteren, blev det nu saa­ ledes, at den samme Familie Maaned efter Maaned eller dog gentagne Gange i Løbet af et Aar kunde faa Hjælp og tilmed betragtede dette som noget af en Ret, hvilket i og for sig let forklares ved, at Forenin­ gens Dyrtidsuddeling som nævnt pag. 168 skete til Fordel for alle ved Dyrtiden vanskeligt stillede Beboere. Og kunde de i Afdelingerne boende Ansøgere ikke opnaa Hjælp ved Afdelingernes Medvirkning, kunde de blot gaa til Hovedkontoret og opnaaede her deres Hensigt udenom Afdelingerne. Hele dette System skabte i Afdelingerne en Fø­ lelse af, at man fuldstændig mistede den hidtil hafte Indflydelse paa, i hvilket Omfang der burde ydes Hjælp gennem Foreningen, og den