FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 182 —

kunde faa nogen afgørende Indflydelse paa Indholdet af de Beslut­ ninger, som den kommunale Afdeling maatte træffe desangaaende, og i mange Tilfælde heller ikke kunde overse Betydningen af disse Be­ slutninger, og derfor fandt man, at disse Foranstaltninger ikke ved­ blivende burde foretages i Foreningens Navn. Almenheden var efter- haanden begyndt at betragte Foreningen som en fuldstændig kommu­ nal Institution, der havde mistet sit Præg af frivillig Velgørenhed. Endelig var Kravet om en selvstændig kommunal Hjælpekasse i Kjøbenhavn et gammelt politisk Krav fra socialdemokratisk Side, hvorfra man tidligere og i hvert Fald saa sent som under de Forhand­ linger, der havde fundet Sted i den kommunale Afdeling om Iværk­ sættelsen af Arbejdsløshedsuddelingen i 1914, havde forbeholdt sig paany at rejse dette Krav ved første gunstige Lejlighed. Indenfor For­ eningens Ledelse kunde man derfor let forudse, at Udviklingen før eller senere vilde føre til Opfyldelse af dette Krav, og ansaa det for rigtigst, at Foreningen selv foranledigede en Adskillelse fremfor at vente, indtil man saa at sige blev opsagt. Det var navnlig paa Baggrund af disse Omstændigheder, at Spørgs- maalet om Oprettelse af en selvstændig kommunal Hjælpekasse i Kjø­ benhavn rejstes indenfor Foreningen som et endeligt og afgørende Krav om en Udskillelse af den kommunale Afdelings Virksomhed til en selvstændig Hjælpekasseinstitution. Medens Forretningsudvalgets Overvejelser vedrørende Forholdet mellem Kjøbenhavns Kommune og Understøttelsesforeningen fandt Sted, rettede Borgerrepræsentant F. K • Madsen under Budgetbehandlingen i November 1917 et stærkt An­ greb paa Foreningen, idet han opfordrede Borgmester Viggo Christen­ sen til at overveje, »om Foreningen ikke havde overlevet sig selv«, og navnlig stærkt kritiserede de pag. 131 omtalte, af Foreningens Hoved­ bestyrelse den 28. April 1905 trufne Bestemmelser som værende i Modstrid med de den 20. Januar s. A. efter Forhandling med Magi­ straten fastsatte Regler. Borgmesteren imødegik vel Angrebet, men udtalte dog, at man vel før eller senere kom til at staa overfor Spørgs- maalet, om ikke Kjøbenhavn burde have en Hjælpekasse, saaledes som man havde det i andre Kommuner, om end han fandt, at Tids­ punktet til at sætte dette Spørgsmaal paa Dagsordenen var meget