FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 19 —

punkt, da den ikke nødvendigvis vedkom Spørgsmaalet om Tavle­ ombæringens Afskaffelse. Kommunalbestyrelsen skønnede imidlertid ikke, at der var nogen- somhelst Grund til en saadan Udsættelse, da Sagen forelaa tilstrække­ ligt belyst fra alle Sider, og det maatte befrygtes, at der, naar Tavle­ ombæringen først var afskaffet, ikke vilde blive taget behørigt Hensyn til Kommunalbestyrelsens Beslutning i denne Henseende. Man fandt derhos, at Kommunalbestyrelsens Forslag ikke blot var særdeles imødekommende, naar hensaas til, at Loven af 8. Marts 1856 i den øvrige Del af Landet aldeles ikke gav Gejstligheden nogen lovbestemt Adgang til at tage Del i Uddelingen fra De Fattiges Kasse, men at Forslaget ogsaa maatte være Gejstligheden selv velkomment, idet det vilde fjerne enhver Formodning om, at Præsterne tog uvedkommende Hensyn ved Uddelingen. Man vedtog derfor at henholde sig til sin tid­ ligere Beslutning. Efter at Magistraten i Aaret 1867 paa dertil af Borgerrepræsen­ tationen given Anledning havde anmodet Ministeriet om at bringe Sagen til Afslutning, forlangte Ministeriet i September 1868 en yder­ ligere Erklæring af Kommunalbestyrelsen. Naar Sagen nu atter havde hvilet et Par Aar, skyldtes det den Omstændighed, at det ikke var lykkedes Ministeriet at gennemføre en meget paakrævet Omordning af Præste-, Degne- og Klokkerpengene i Kjøbenhavn, en Sag, der var af lige saa gammel Oprindelse, og som havde vist sig om muligt endnu vanskeligere at faa løst. Ministeriet foreslog derfor nu, at Erstatningen til Kapellaner og Kateketer for deres Tab ved Tavleombæringens Af­ skaffelse skulde tilvejebringes ved Ligning paa Sognebeboerne paa Basis af den stedfindende uheldige Ordning. Da Spørgsmaalet om en Omordning af Præstepengene i Virkeligheden maatte anses for at være af større Vigtighed, fandt Kommunalbestyrelsen imidlertid, at man, hvis Ministeriet ikke selv kunde aabne Udvej til at fjerne den eneste tilbagestaaende Hindring for Tavleombæringens Ophævelse, hellere endnu i nogen Tid maatte finde sig i, at denne iøvrigt over hele Lan­ det bortfaldne Indkrævningsmaade bibeholdtes, i Haab om, at dens Tid dog ikke vilde blive langvarig. Man indskrænkede sig derfor til paany at fremsætte det gamle Krav om, at Ombæringen af samtlige Tavler i 2 *