FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 193 —

mende tiltraadt Forslaget, og jeg tillader mig at henstille til den ærede Forsamling at vedtage Forslaget.« Borgmester Viggo Christensen udtalte under Forhandlingerne, at naar man Gang paa Gang var veget tilbage fra at oprette en kom­ munal Hjælpekasse, havde Aarsagerne været forskellige. For det før­ ste havde der været en principiel Modstand derimod ud fra den Be­ tragtning, at der ikke burde ydes Almisse, men tilvejebringes en legal Adgang til Hjælp i Tilfælde af uforskyldt Trang. Medens denne Mod­ stand dog ikke hidtil havde været særlig stærkt fremme, havde en anden og mere vægtig Grund været Frygten for, at Hjælpekassens Formaal vanskeligt kunde fyldestgøres i en By af Kjøbenhavns Stør­ relse, idet Forudsætningen herfor var, at man nogenlunde kunde overse Forholdene og udøve et personligt Skøn over de foreliggende Trangs­ tilfælde. Endelig var den tredie Grund, som formentlig hver Gang var bleven afgørende, den, at man havde Kjøbenhavns Understøttelses­ forening, som var en gammel Organisation med Afdelinger fordelt omkring i Byen og med en lignende Opgave som Hjælpekassernes. Spurgte man om Aarsagen til, at Foreningen havde ønsket denne Adskillelse, maatte Svaret formentlig ligge i de overordentlig vanskelige Forhold under Krigsaarene. Men Tidspunktet, paa hvilket Samarbej­ det ønskedes ophævet og en selvstændig Hjælpekasse oprettet, kunde ikke siges at være særlig belejligt. Set fra Magistratens Synspunkt vilde det have været heldigere, om Samarbejdet kunde være fortsat helt til Vejs Ende. Hovedkasserer E. Svendsen følte sig efter den Erfaring, man havde høstet fra den gennem Understøttelsesforeningen i en Række af Aar udførte Virksomhed, overbevist om, at det vilde være muligt at faa en saadan Hjælpekasse til at virke paa et tilfredsstillende Grundlag. Han gjorde sig ikke Forhaabninger om, at det skulde blive tilfredsstillende paa den Maade, at der ikke skulde kunne fremkomme Anker og Klager mod Hjælpekassen. Det vilde næppe være muligt at starte nogen saadan Institution, hvor velment den end kunde være, uden at der vilde kunne fremkomme Klager, og uden at der ogsaa kunde ske Fejltagelser nu og da. I de 10—11 Aar, han nu selv havde deltaget i Arbejdet i Under­ støttelsesforeningen, havde ogsaa han til Tider haft Anker at rette der-

13