FrieFattihforsorgKjøbenhavn
— 21 —
Fattigforsørgelse, idet de her i Byen efter at være bleven unddraget Fattigvæsenets Hovedkasse straks anvendtes til Fremme af en fri kirkelig Fattigpleje og derigennem kom til at danne den første Be gyndelse til det økonomiske Grundlag for Menighedsplejerne, der faa Aar senere begyndte at organisere sig i Sognene. En Særstilling i denne Henseende indtager dog de saakaldte Blokkepenge, der ifølge Planen for Kjøbenhavns Fattigvæsen af 1. Juli 1799 var tillagt Fattigvæsenet sammen med Bøsse- og Tavlepengene, og som kun indgik fra nogle faa Kirker, idet de en kort Tid tilfaldt de Sogne-Understøttelsesforeninger, der i Aaret 1874 sammensluttedes til Kjøbenhavns Understøttelsesforening. Det var allerede i 1862 ved Be handlingen af Stadens Budget bleven vedtaget, »at Blokkepengene ved samtlige Kirker skulde forblive hos Præsterne til Uddeling af dem fra Begyndelsen af samme Aar, imod at Fattigvæsenet erholdt en Med delelse om Uddelingen«, og i 1870 indberettede Sognepræsten ved Gar nisons Kirke, at han havde fundet sig foranlediget til at afgive de ind komne Blokkepenge til Sognets private Understøttelsesforening i den Overbevisning, at Summen paa denne Maade bedst vilde komme til Fordeling imellem de værdigste, og han henstillede derhos, om Blokke pengene fremdeles maatte anvendes paa denne Maade, eller om de skulde udsondres fra bemeldte Understøttelsesforenings andre Penge midler. 1 den Anledning besluttede Kommunalbestyrelsen at forandre fornævnte Vedtagelse til, at Blokkepengene indtil videre af de ved kommende Sognepræster kunde afgives til de respektive private Under støttelsesforeninger og uddeles af disse paa samme Maade som de øvrige af dem indsamlede private Midler. Ved Understøttelsesforenin gernes Sammenslutning i 1874 ophørte dog atter dette Forhold, idet Præsterne da beholdt disse Penge til Uddeling ligesom de foran om talte Bøssepenge.
Made with FlippingBook