FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 204 —

den 28. April 1921 vedtoges at nedsætte et Fællesudvalg bestaaende af 1 Medlem af Forretningsudvalget og 3 Afdelingsformænd, alle efter Tur, der i Reglen 1 Gang ugentlig i Sommerens Løb skulde samles for at afgøre de af de enkelte Afdelinger i Ugens Løb behandlede og til Hovedkontoret indsendte Sager. For et kort Tidsrum fraskrev de enkelte Afdelinger sig saaledes faktisk deres Ret til selv at afgøre de enkelte Sager. Dette Udvalg, » Sommerudvalget«, viste sig at være tii god Nytte ved den Lejlighed, det frembød til gensidig Instruktion og Vejledning, og som en Hjælp til hurtigt at fremme ensartede Syns­ punkter indenfor Afdelingerne. Paa Grundlag af Bestemmelserne i fornævnte Cirkulære i Forbin­ delse med den i de derefter følgende Aar skabte Praksis skal i det følgende meddeles en Oversigt over Foreningens Virksomhed, saaledes som den former sig i Hovedtræk, efter at Kommunen i Hovedsagen selv har overtaget Understøttelsen af Trængende udenfor det almindelige Fattigvæsen. I første Række blandt de Opgaver, Foreningen nu varetager, maa nævnes den at yde Hjælp til Personer, der er kommen i Nød, men som af Grunde, der bør respekteres, undser sig ved eller føler det som pinligt at henvende sig om Hjælp til det Offentlige — derunder altsaa ogsaa de kommunale Hjælpekasser — eller som i det hele undser sig ved selv at søge Hjælp, være sig af privat eller offentlig Art, med andre Ord Personer, der falder ind under Kategorien »pauvres honteux « eller » skjult Nød«, eller de saakaldte Husarme — for at benytte det Ud­ tryk, der i ældre Tid ofte anvendtes som Betegnelse for denne Klasse at Trængende, jfr. ogsaa foran pag. 15. Det er pag. 38 omtalt, hvorledes allerede det af »Centralkomiteen i Kjøbenhavn« i 1866 nedsatte Udvalg mente, at de frivillige Forstan­ dere ikke blot skulde antage sig dem, der selv henvendte sig til dem om Hjælp, men ogsaa »de saakaldte skjulte Trængende, som af Und­ seelse holde sig tilbage (pauvres honteux)«. Den samme Opfattelse har ikke været herskende hos alle indenfor Understøttelsesforeningen. I den pag. 56 omtalte Indberetning, som Vicepolitidirektør Oldenburg aflagde om sit Besøg i St. Johannes Sogns Understøttelsesforening,

Made with