FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 206 —

Oplysninger i saa Henseende. Med den paagældende Anbefaler som Mellemled blev der da tilsendt den Trængende en Hjælp, idet man først ved Eftersyn i Understøttelsesforeningens Kartotek konstaterede, at den Trængende ikke i Forvejen fandtes her. Denne Uddeling admini­ streredes i nogle Aar fra Foreningens Hovedkontor, og da Foreningen i 1921 bragte i Erfaring, at Centralkomiteen paa Grund af manglende Midler ikke saa sig i Stand til at fortsætte Uddelingen, paatog Forenin­ gen sig i Forstaaelse med Komiteen at søge at træde hjælpende til overfor de af Komiteen hjulpne i det Omfang, hvori dels Foreningens Midler, dels den noget ændrede Forretningsgang, som Foreningen mente at maatte anvende, tillod det. Efter forudgaaende Forhandling i hvert enkelt Tilfælde med dem, der i sin Tid havde anbefalet den paagældende til Dronningens Cen­ tralkomite, ydede Foreningen derefter Hjælp i et stort Antal Tilfælde af denne Art, og det lykkedes herved Foreningen ret hurtigt at faa Kendskab til mange af dem, som den maa anse det for vigtigst, at den for sit Vedkommende hjælper. Ligesom Foreningen efter at have faaet Kendskab til dem bevarer Forbindelsen med dem, saaledes modtager den altid med Glæde Oplysning om Tilfælde af denne Art og kræver ikke i noget af disse Tilfælde direkte Ansøgning eller personlig Hen­ vendelse fra den paagældende Trængende for at tage sig af Sagen. At opstille bestemte Rammer, f. Eks. Indtægtsgrænser, for, hvilke Personer der falder ind under den nævnte Kategori af Trængende, er ikke muligt. De findes i alle Samfundslag og ofte i meget stor Fattig­ dom. Men ret naturligt vil det oftest dreje sig om Personer, der tilhører et højere socialt Niveau end det, hvortil de fleste af Hjælpekassens Ansøgere hører, hvilket allerede turde følge af, at Hjælpekassens Opgave efter Loven er »midlertidig at støtte værdige Trængende i deres Bestræbelser for at ernære sig uden Hjælp af Fattigvæsenet« eller, som det ogsaa kort udtrykkes, »holde Folk fri af Fattigvæsenet«. I den korte Tid, der er forløbet, siden Foreningen har taget sig særlig af »pauvres honteux«, har Erfaringen godtgjort, hvor vanskeligt det ofte er at faa ydet disse Mennesker den nødvendige Hjælp, fordi de selv holder sig saa meget tilbage og ikke vil være deres Nød bekendt, og en nødvendig Forudsætning for, at Arbejdet over

Made with