FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 208 —

i de — ganske vist ikke mange — Tilfælde, hvor det efter Samraad med Forsørgelsesvæsenet maa anses for muligt at fri paagældende fra paany at falde tilbage til Fattigvæsenet, hvis Foreningen yder Hjælp, indtil den ydede Fattighjælp ikke længere hindrer en eventuelt senere fornøden Hjælp fra Hjælpekassen. Som et Tilfælde af lignende Art kan endelig nævnes Personer, der oppebærer Aldersrente, idet disse ligeledes er ubetinget udelukket fra Hjælp af Hjælpekassen, medens Foreningen undtagelsesvis kan hjælpe. Da Aldersrenten ydes med et fast lovbestemt Beløb, kan der indtræde særlige Forhold, hvortil Loven ikke har kunnet tage Hensyn, og hvor­ ved en Aldersrentenyder kommer i Nød. Foreningen har da igennem sine mere bøjelige Regler en Mulighed for at kunne træde hjælpende til i et saadant Tilfælde. Det har dog vist sig, at Foreningen ikke ganske kan blive staaende ved den nævnte teoretiske Sondring, men i Praksis ogsaa bliver stillet overfor Spørgsmaalet om, hvorvidt den skal hjælpe i Tilfælde, hvor Hjælpekassen vel ikke ved Lovens Bestemmelser er udelukket fra at hjælpe, men dog af andre Grunde ikke har set sig i Stand til at yde den fornødne Hjælp, f. Eks. fordi det ansøgte Formaal ligger noget fjernere for Hjælpekassen, hvis Opgave som nævnt er at støtte Trængende i deres Bestræbelser for at ernære sig uden Hjælp af Fattigvæsenet, eller fordi Ansøgeren fra Hjælpekassen har oppebaaret saa megen Hjælp, at Hjælpekassen ikke for sit Vedkommende mener det forsvar­ ligt at yde yderligere Understøttelse. Forsaavidt der i saadanne Til­ fælde sker Henvendelse til Foreningen, kan denne, naar den skønner, at paagældende er værdig og trængende til Hjælp eller til yderligere Hjælp, undtagelsesvis yde saadan, medens Foreningen iøvrigt ikke yder almindelig Hjælp til Personer, der nyder eller har nydt Hjælp af Hjælpekassen. Det er dog naturligvis et Omraade, hvor Foreningen maa udvise stor Varsomhed med at hjælpe, for at dens nu begrænsede Midler ikke herved skal blive utilstrækkelige til de foran omtalte mere paatrængende Opgaver, Hjælp til »pauvres honteux« og til Enker med Børn, og til de i det følgende nævnte specielle Former for Hjælp. Ved Siden af de hidtil nævnte Opgaver, der væsentlig bestaar i Afhjælpning af Nød og Trang i Almindelighed, har Foreningen en