FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 25 —

Fattigvæsen. Den var iøvrigt allerede fremhævet af Indenrigsminister P. G. Bang under Besvarelsen af Rimestads Forespørgsel i Folketinget. Kommunalbestyrelsen fandt imidlertid stadig, at man maatte nære overvejende Betænkelighed ved at gaa ind paa disse Forslag, idet den formente, at en saadan særlig organiseret Virksomhed, der foruden frivillige Bidrag havde et Tilskud fra Kommunen til Disposition, i høj Grad vilde lamme den private Godgørenhed. Derimod meddelte den et almindeligt Samtykke til, at Understøttelse fra Fattigvæsenet ikke under disse Forhold skulde tillægges den Virkning, som Fattighjælp ellers medførte, og drog derhos Omsorg for, at Understøttelsen blev tildelt de paagældende paa en saadan Maade, at den ikke fremtraadte som almindelig Fattighjælp, saa at den sidste af disse Dyrtidslove dog fik nogen Betydning for Byens Trængende. Denne Opfattelse af Spørgsmaalet om Hjælp til Trængende uden­ for Fattigvæsenet var, saa utroligt det end nu kan synes, herskende indenfor Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse og Understøttelsesforenin­ gen helt ind i det 20. Aarhundrede. Gang paa Gang i Aarenes Løb blev den afgørende, naar dette Spørgsmaal var fremme til Behandling, eller der i det hele var Spørgsmaal om at bidrage til Afhjælpning af ekstraordinær Nød. De vigtigste af disse Episoder i den følgende Tid vil blive Genstand for nærmere Omtale i Afsnit VI. Kommunalbesty­ relsen nærede vel eller paastod i hvert Fald at nære megen Interesse for den private Velgørenhed og udviste ogsaa, som allerede det fore- gaaende har vist, paa sin Vis en rørende Omhu for dens Trivsel. Men det indskrænkede sig altid til Ord og Talemaader, og med Tilveje­ bringelse af Midler til dens Virksomhed vilde man i hvert Fald intet have at skaffe. Frygten for at slappe, svække eller endog lamme den private Velgørenhed fremføres den ene Gang efter den anden som Argument imod at lade Kommunen træde til med Midler til fri Under­ støttelse af Trængende udenfor Fattigvæsenet, endogsaa paa Tids­ punkter, da det forlængst var godtgjort, at den private Velgørenhed som eneherskende paa dette Omraade var ude af Stand til at løse denne store Samfundsopgave. I Aarene 1887—92 ydede Kommunal­ bestyrelsen vel, som det i Afsnit VI vil blive oplyst, et aarligt Tilskud paa 10 000 Kr. til Kjøbenhavns Understøttelsesforening, men dette kan