FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 245 —

delelse herom indrykket i alle Byens større Blade. Den paagældende Vedtægtsbestemmelse ændredes dog først ved den pag. 198 omtalte Vedtægtsrevision i 1920. En træffende Karakteristik af den herskende Tilstand indenfor den private organiserede Velgørenhed fremkom kort Tid efter Opgivelsen af det sidst omtalte Forsøg i den i 1912 af daværende Fattiginspektør paa Frederiksberg /(. K. Steincke (den nuværende Justitsminister) ud­ givne Bog: »Almisser eller Rettigheder. En populær Kritik af vort For- sørgelsesvæsen og Hjælpekassesystemet«, hvor det hedder saaledes om den private Velgørenhed: ».. . Der ydes Hjælp ved Barsel, der uddeles Mælk til Spædbørn, der oprettes Vuggestuer, Asyler, Plejeforeninger og Børnehjem, der samles ind til Børnebespisning, Børns Landophold og Juleglæde, der skrabes sammen til deres Beklædning ligefra Træskoene til Konfir- rnationsstadsen, der startes Kliniker, Feriekolonier, Børnesanatorier osv. osv. for blot at nævne en ringe Del af den private Virksomhed, der sigter til at hjælpe Børnene. Alene i Hovedstaden virker 60—70 private Foreninger for at tage sig af Børn og unge Mennesker, og dertil kom­ mer de utallige Foreninger med andre Formaal! I Provinsen virker ialt ca. 600 (!) velgørende Foreninger og Institutioner. Denne Hær af Sammenslutninger er tilmed uden virkeligt Sam­ arbejde, de enkelte Foreninger konkurrerer tværtimod hinanden ned og udfolder i det hele en Febrilitet og en Iver, der næsten overstiger de fleste af Medarbejdernes Mangel paa Kendskab til den Befolkning, de ønsker at hjælpe, og til den Lovgivning, hvis Huller man mener at ville udfylde. Og fremfor alt faar man ofte det Indtryk, at det at være For­ mand eller Bestyrelsesmedlem er en Ærespost, og at det for Forenin­ gen i langt højere Grad kommer an paa at repræsentere udadtil end at være praktisk inde i de Sager, den har med at gøre. Paa alle Om- raader taler man fra Overklassens Side om Sagkundskabens Betyd­ ning, men til at hjælpe paa rette Maade gennem Foreninger udkræves ingen Art af Sagkundskab, end ikke Kendskab til den gældende Lov­ givning; enhver velmenende Dame er uden videre sagkyndig i Prin­ cipperne for Forsørgelse.