FrieFattihforsorgKjøbenhavn

IV.

SOGNE-UNDERSTØTTELSESFORENINGERNE I KJØBENHAVN

Som Følge af den nævnte herskende principielle Opfattelse var i Kjøbenhavn al Hjælp til Trængende udenfor Fattigvæsenet fra første Færd overladt til den private Velgørenhed. Denne rørte sig imidlertid ogsaa ret kraftigt, men led under Mangel paa en fast Plan og et ordnet Samarbejde, dels mellem dens forskellige Forgreninger ind­ byrdes, dels med det offentlige Fattigvæsen. Der bestod en stor Mængde velgørende Foreninger og Selskaber med forskellige Formaal, som virkede aldeles uafhængigt af hverandre og uden gensidig at vide, hvem de antog sig og i hvilken Qrad. De enkelte Foreninger kunde heller ikke komme til at virke med fornøden Kraft, da Kræfterne svækkedes ved, at Virksomheden var udbredt over hele Byen. Her­ ved blev Undersøgelserne i høj Qrad vanskeliggjort og kunde i hvert Fald ikke gøres saa nøjagtige, som naar Virksomheden havde været lokalt begrænset. Mange af Foreningerne hjalp dernæst endnu i stort Omfang Personer, der var under det offentlige Fattigvæsens Forsorg, ud fra den Betragtning, at saadanne først og fremmest maatte anses for trængende. Man havde ikke Blik for, at man derved i Reglen kun gav Pengene til Fattigvæsenet, hvis Pligt det var at sørge for, at dets Trængende havde det nødvendige til Livets Ophold, og at man derved selv kom til at savne Midler til det, der maatte være Hoved­ opgaven for den private Velgørenhed, nemlig at hjælpe Folk til at undgaa Hjælp fra Fattigvæsenet. Trangen til en Organisation og Centralisation af den private God­ gørenhed havde derfor været følt i mange Aar og ogsaa været dis­ kuteret i Pressen, navnlig i »Fædrelandet«. Men Tiden siden den frie

Made with