FrieFattihforsorgKjøbenhavn
— 293 —
og med den skete Indskrænkning i Antallet af Sager, der behandles af Foreningen, vil dette sikkert blive mere og mere almindeligt. Ligesom dette tjener til at fremme en hurtigere Behandling af Sagerne, saaledes fremmes denne ogsaa derved, at man indenfor Afdelingerne ikke som tidligere samler Sagerne sammen til Afgørelse paa Møder, der kun holdes med visse Mellemrum, men ved Siden heraf kommer ind paa at afgøre de imellem Møderne forekommende Sager efter Samraad mellem Afdelingsformanden og den Medarbejder, der har behandlet Sagen. I Spidsen for hver af Foreningens Afdelinger staar en Formand, og Bestyrelsen bestaar iøvrigt af en Næstformand, en Kasserer (under tiden ogsaa en Sekretær) samt af de nævnte Kredsbestyrere. Afdelin gernes Formænd udgør sammen med Foreningens Formand og 2 Næst- formænd og dem, der særlig maatte være tilkaldte som Medlemmer, Foreningens Hovedbestyrelse, der er Indehaver af den øverste Myn dighed i Foreningen og har Afgørelsen af Foreningens almindelige An liggender samt Ledelsen af dens Pengevæsen. Til Drøftelse af Afdelin gernes fælles Anliggender m. m. samles Hovedbestyrelsen i Reglen til Møde, i Vintermaanederne en Gang maanedlig og i den øvrige Del af Aaret, naar det gøres fornødent. Oberst P. Fr. Rist, der som Formand lagde megen Vægt paa, at Hovedbestyrelsens forskellige Medlemmer kom i et nærmere indbyrdes Forhold til hinanden, indarbejdede som et Led i sine Bestræbelser herfor Sammenkomster med Aftensmad efter hvert Hovedbestyrelsesmøde. Disse Sammenkomster forløb i Begyndelsen ret formelt, men blev snart præget af en hyggelig Stem ning med gensidig Udveksling af Anskuelser og Erfaringer, og mange Sager, der ellers kunde have medført Vanskeligheder, er under disse Sammenkomster afgjort forholdsvis let underhaanden. Gennem denne sin Organisation frembyder Foreningen sikkert den størst mulige Garanti for, at dens Virksomhed ledes i et Spor, hvor den ydede Hjælp kan blive til virkelig Nytte og kun komme værdige Trængende til Gode. Foreningens Hovedbestyrelse har i de forløbne 50 Aar talt føl gende Medlemmer:
Made with FlippingBook