FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 32 —

sesforening blev Medlem af Foreningens Hovedbestyrelse 1874—77 som den første Formand for Foreningens Gammelholms Afdeling. I Januar 1869 traadte en Del Mænd i Helliggejstes Sogn sammen for at forberede Dannelsen af en Understøttelsesforening i dette Sogn i Lighed med de allerede bestaaende Understøttelsesforeninger i de fleste af Hovedstadens andre Sogne. Paa et efter Indbydelse af disse Mænd den 18. Februar s. A. afholdt offentligt Møde blev den paa­ tænkte Forening dannet under Navn af »Helliggejstes Sogns Hjælpe­ forening«. Til Formand for Foreningen valgtes Amtsraadssekretær cand. jur. /. E. Koster, og Medlem af dens første Bestyrelse var bl. a. den nulevende 90-aarige Overretsprokurator I. H. Mundt. Frue Sogns Hjælpeforening blev endelig stiftet i Begyndelsen af 1869 med Pastor Chr. Ewaldsen som Formand. Som det vil ses, kaldte de to sidstnævnte Foreninger sig i Mod­ sætning til de andre for Hjælpeforeninger, men dette korte og i og for sig smukkere Navn benyttedes dog kun det første Par Aar. Indenfor de saaledes stiftede Understøttelsesforeninger gjorde sig paa væsentlige og afgørende Punkter store Forskelligheder gældende, saaledes navnlig med Hensyn til deres Organisation og Forretnings­ gang, Opfattelsen af, hvorledes Midlerne skulde tilvejebringes og For­ holdet til det offentlige Fattigvæsen. Der fandtes i de forskellige Foreninger en dobbelt Opfattelse af selve den Maade, hvorpaa Gerningen skulde udføres. Den største Del af Foreningerne var indrettet efter det christianshavnske Forbillede, hvor Forretningsgangen var den, at en skriftlig Beretning om den skete Undersøgelse blev indsendt til Bestyrelsen, som da i sine Møder, hvor Undersøgerne ikke havde Sæde eller Stemme, afgjorde Sagen. I den anden Gruppe indenfor Foreningerne fandt man, at da den væsentligste Del af Arbejdet udførtes af Undersøgerne, burde der ogsaa tilkomme dem en væsentlig Stemme ved Afgørelsen, hvorfor man ordnede Sagen saaledes, at Undersøgerne paa regelmæssige Møder enten i Kredsene eller i hele Foreningen refererede Sagen, som derpaa drøftedes af Forsamlingen og blev afgjort af den. I Korthed udtrykt var Forskellen altsaa den, at i nogle Foreninger blev den over­ vejende Del af Arbejdet og Afgørelsen henlagt til Bestyrelsen, der ikke