FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 33 —

personlig kom i Berøring med de Trængende, og i de andre Foreninger blev den henlagt til Undersøgerne, i hvem man saa de egentlige Bærere af Gerningen. Blandt Foreningerne i den sidste Gruppe maa særlig fremhæves Understøttelsesforeningen for St. Johannes Sogn og Frede­ riksberg Sogns Understøttelsesforening. I den sidstnævnte Forening fik dette Syn paa Undersøgernes Stilling et særligt Udtryk deri, at Undersøgerne kaldtes Forstandere for netop derved at betegne deres betydningsfulde Stilling. Medens Spørgsmaalet om Midlernes Tilvejebringelse ikke er Gen­ stand for særlig Omtale af nogle af Foreningerne, siges det af andre af Foreningerne, navnlig Christianshavns Understøttelsesforening og Frederiksberg Sogns Understøttelsesforening, Gang paa Gang, at hvis Understøttelsesgerningen skal have rigtig Fremgang og nogenlunde naa sit Maal, maa Sagen støttes af mange og stadige Bidrag. Af Christianshavns Understøttelsesforening hævdes det endog, at enhver Familie frivillig burde beskatte sig selv og aarlig efter Evne ofre en større eller mindre Sum til Fremme af den private organiserede Godgørenhed, akkurat som man ydede Skat til det offentlige Fattig­ væsen. Dette Beskatningsmoment kommer endnu stærkere frem i Frederiksberg Sogns Understøttelsesforening, der havde et meget kraf­ tigt Opkrævningssystem. Foruden den undersøgende og Deltagelsen i den bevilgende Virksomhed havde Foreningens Forstandere nemlig ogsaa det Hverv at ombære Lister i Husene til Tegning af Bidrag og at opkræve de derpaa tegnede Beløb. Man ansaa det for at være af Vigtighed, at dette Hverv blev udført af Foreningens egne Medlemmer og ikke ved Bude. Ogsaa derved mente man, at Forstanderne vilde komme til at føle sig som Foreningens Bærere. Hvor en dertil egnet Personlighed fandtes, valgte Forstanderne i Reglen en Huskasserer, dog sjældent Værten eller Viceværten paa Grund af det gensidige Af­ hængighedsforhold, hvori disse Mænd og Husets Beboere stod til hin­ anden. Det siges af denne Forening, at det er en Livsbetingelse for den frie Hjælpevirksomhed, at den støttes af Befolkningen i dens Hel­ hed, og at det gaar op for Folk, at det Samfundsonde, som Understøt­ telsesforeningerne har sat sig som Opgave at bekæmpe, ikke kan

3

Made with