FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 36 —

Det maa først og fremmest være Opgaven at organisere det Be- staaende saaledes, at de velgjørende Indretningers og Foreningers Midler, saavidt de statutmæssige Bestemmelser tillade det, kunne komme de Individer tilgode, der trænge haardest og ere mest værdige til at blive hjulpne. Dette kan imidlertid ikke forsøges, før hele det private Understøttelsesvæsen i Kjøbenhavn — selvfølgelig fraregnet saadanne Understøttelser, der ere en rent personlig Sag mellem Give­ ren og Modtageren — er hævet op af det Mørke, som hidtil har om­ givet det; man maa med andre Ord vide, hvilke Institutioner af denne Art der findes i Kjøbenhavn, med hvor store Midler de virke, og paa hvilke Betingelser Hjælpen ydes af hver enkelt velgjørende Indret­ ning. . . . Men en Organisation af det Bestaaende er ingenlunde nok. Ved Siden af de forhaandenværende Velgjørenhedsindretninger bør der oprettes nye, og overfor de mangfoldige bestaaende Institutioner, der virke i en særlig Retning og indenfor afsluttede Standsgrændser, trænger man navnlig til saadanne Selskaber, der i Lighed med den christianshavnske Understøttelsesforening søge at afhjælpe Nøden, hvorsomhelst den yttrer sig. Det frivillige Fattigvæsen kan ikke siges at være fuldkommen tilstrækkeligt udviklet, før Selskaber under een Centralbestyrelse og staaende i stadig Vexelvirkning med det offent­ lige Fattigvæsen have forgrenet sig over hele Staden og virke med saa betydelige Midler, at ingen værdig Trængende behøver at tye til det offentlige Fattigvæsen for at erholde det Nødvendige til Livets Op­ hold.« Det var altsaa fremdeles Samarbejde, det skortede paa, baade mellem de enkelte Foreninger indbyrdes og med det offentlige Fattig­ væsen.