FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 38 —

af en Kredsforstander valgt af samtlige Kredsens Beboere, der havde fyldt 25 Aar og var uberygtede. Dette Antal svarede til 1 for hver 7—800 Indbyggere, og efter et omtrentligt Skøn vilde hver Kredsfor­ stander aarlig faa Tilsyn med 10—15 Familier. Ingen af Forstanderne skulde være lønnet, men Forstanderskabet skulde være en Hæders- og Tillidspost. Ved den foreslaaede Valgmaade mente man, at navnlig de Fattige bedst vilde kunne udpege den, de ønskede til Forstander, og at Interessen for det frivillige Fattigvæsen ad denne Vej lettere vilde vækkes og vedligeholdes, end naar Komiteen paatvang Kredsen Forstandere, der ikke paa Forhaand havde Beboernes Tillid. Det er det samme Argument, som mere end 40 Aar senere føres i Marken for Oprettelsen af en kommunal Hjælpekasse i Kjøbenhavn. Iøvrigt haa- bede man paa, at mange vilde tilbyde sig frivilligt, ligesom Tilfældet havde været paa Christianshavn. Det fortjener særlig at fremhæves, at Udvalget mente, at Forstanderne ikke blot skulde antage sig dem, der umiddelbart henvendte sig til dem om Hjælp, men ogsaa »de sua- kaldte skjulte Trængende, som af Undseelse holde sig tilbage (pauvres honteux).« De 216 Kredsforstandere skulde vælge 24 Hovedforstandere og disse atter en Formand. Udvalgets Forslag vandt dog ikke den fornødne Tilslutning, og Planen, der gik udover, hvad der dengang kunde opnaas, blev opgivet. Bevægelsen gik i Stedet for i den Retning at bygge Organisationen op nedenfra og overalt i Byen søge dannet lokale Foreninger i Lighed med, hvad Tilfældet allerede var paa Christianshavn og andre Steder, for paa dette Grundlag at søge en fælles Organisation gennemført. Efter at der var dannet Sogne-Understøttelsesforeninger over hele Byen indledede nogle enkelte Mænd, hvoriblandt navnlig Pastor Holck og Pastor Munck, Forhandlinger med hver af disse Understøttelsesfor­ eningers Bestyrelser for at bane Vejen for en Samvirken. Disse For­ handlinger førte til, at Understøttelsesforeningerne i Efteraaret 1869 vedtog at slutte sig sammen under en fælles Overbestyrelse, der sam­ tidig med at udgøre et Bindeled mellem de enkelte Foreninger og vare­ tage de almindelige Anliggender, skulde stræbe at blive et Central­ organ for hele den private Velgørenhed. Fællesbestyrelsen dannedes ved Delegerede, 1 valgt af hver Understøttelsesforening.