FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 43 —

mellem det offentlige og det private Fattigvæsen og en derpaa grundet stadig Samvirken mellem begge Institutioner.« Dette gav nu Stødet til, at man indenfor Fællesbestyrelsen, særlig paa Foranledning af Skolebestyrer Hommel og Advokat //. N. Hansen, hvoraf førstnævnte var Medlem af Borgerrepræsentationen, skred til Arbejdet paa en virkelig Organisation af Fællesskabet mellem Forenin­ gerne og af Fællesbestyrelsen, for at denne bedre kunde naa det op­ stillede Maal: at blive et Centralorgan for hele den private Vel­ gørenhed. Det besluttedes at nedsætte et Udvalg til at forberede Sagen, hvortil valgtes Pastor Holck, Advokat H. N. Hansen, Skolebestyrer Hommel, Pastor Munck og Intendant Møller. Allerede ved denne Lej­ lighed var der Uenighed om, hvor vidt man skulde gaa, idet det fra en Side hævdedes, at Organisationen burde indskrænke sig til, at der fast­ sattes Bestemmelser for Forretningsgangen og Valg m. v. indenfor Fællesbestyrelsens egen Midte, medens man fra anden Side mente, at Understøttelsesforeningernes hele Forhold og Samvirken burde være Genstand for Organisation. Den 1. November 1871 forelaa fra Udvalget en Betænkning, som gjordes til Genstand for en indgaaende Drøftelse, hvorefter der den 15. s. M. vedtoges forskellige formelle Ændringer i de i sin Tid ved­ tagne Grundregler for Fællesbestyrelsen. Efter disse skulde der væl­ ges nye Delegerede og nedsættes et fast Forretningsudvalg. Som de nyvalgte Delegerede sendte Foreningerne de samme, som hidtil havde været Delegerede, med Undtagelse af Vor Frue Sogn, der nu dele­ gerede Højesteretsadvokat A. Hindenburg. Bestyrelsen valgte dernæst tilkaldte Medlemmer, og det vedtoges foruden dem, der allerede sad som tilkaldte, at anmode Grosserer D. B. Adler, Overretsprokurator Vilh. Rode, Vicepolitidirektør V. Oldenburg (den senere Overpræsident) og Pastor Ove Hohlenberg om at indtræde i Bestyrelsen. Denne valgte derpaa Vicepolitidirektør Oldenburg til Formand, og Forretningsud­ valget kom iøvrigt til at bestaa af Overretsprokurator Rode som Sekre­ tær, Grosserer Borgen som Kasserer, Advokat H. N. Hansen, Kontor­ chef Bech og Oberst Olufsen.

Made with