FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 46 —

telsesforeninger vedtage visse fælles Hovedprincipper; thi uden en Organisation, der hævder og støtter Udførelsen af de Hovedprincipper, man har vedtaget at udtale, ville disse aldrig overalt komme til fuld Virkelighed; man vil umærkelig komme bort fra det vedtagne, etsteds paa det ene Punkt og et andet Sted paa det andet Punkt. — Støtter derimod Organisationen Udførelsen af de vedtagne Principper, saa

fremmer den ogsaa et større Sam- arbeide, og det er netop igjennem dette, at en ensartet Hovedopfattel­ se af den hele Sag vil voxe frem. En saadan Eenhed er en Støtte i Gjer- ningen indadtil, men den er ogsaa en Nødvendighed udadtil overfor Sam­ fundet, hvor man vil udføre endel af dettes Gjerning og fordrer alles fulde Understøttelse. Seet i al Almindelighed kan det tage sig ud, som om der allerede var et fuldt Samarbeide, en fast Organisation mellem de enkelte Foreninger. De vedkjende sig de samme Anskuelser i Synet paa Un- derstøttelsesgjerningen, den per­ sonlige Undersøgelse, det vedva­

VILH. RODE

rende omhyggelige Tilsyn, man vil væsentlig fremme den uskyldigt standsede Virksomhed, vække Selvfølelsen, man understøtter kun den, som har Forsørgelsesret og ikke den, der nyder offentlig Fattig-Un- derstøttelse. Dertil kommer, at Fællesbestyrelsen bestaar af Repræsen­ tanter for hver af de enkelte Foreninger, — Eenheden i Anskuelserne og deres Udførelse synes altsaa garanteret. Men det forholder sig i Virkeligheden ikke saaledes, og det er ganske naturligt; de enkelte Foreninger ere voxede selvstændig op, de have deres særlige Historie, deres Eiendommeligheder og deres oprindelige Organisation, men dette er Egenskaber der lettelig vanskeliggjøre, at disse Foreninger i deres Gjerning føle sig som Led af et større Hele; tværtimod de føle