FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 55 —

af Kommandør Albeck, Oberst Arnholtz og Skolebestyrer Homtnel om at ophæve Fællesbestyrelsen, hvilket Forslag var saalydende: »I Er- kjendelse af, at Fællesbestyrelsen i de 3 Aar, den har bestaaet, ikke har opnaaet den Myndighed, som den bør have, og i Erkjendelse af, at under slige Forhold Bestyrelsen ved en fortsat Bestaaen ikke vil være i Stand til at sikre Velgørenhedssagen en varig Fremtid, foreslaas det, at Fællesbestyrelsen ophæves.« Der opstod paa dette Møde om de foreliggende Forslag en meget skarp Diskussion, navnlig mellem paa den ene Side Provst Fog (med Støtte af Advokat Hindenburg), der fremhævede Præsternes Fortrin i Understøttelsesgerningen, baade fordi de havde gode Forudsætninger for at være noget personligt for de Trængende og desuden ofte let kunde skaffe Penge, naar det behøvedes, og paa den anden Side Grosserer Adler, der hævdede, at Understøttelsesgerningen ikke var nogen præstelig Gerning, men en rent menneskelig Gerning. Jo stær­ kere man blev gjort opmærksom paa en saadan forkert Opfattelse som Provst Fogs, desto mere maatte man arbejde hen til at forlade Sogne­ inddelingen og følge Fattigdistrikterne. Ved Afstemningen forkastedes saavel Adlers som Holcks Forslag, hvorefter man vedtog Forretningsudvalgets Forslag om at opgive videre Forsøg. Imod det af Albeck, Arnholtz og Hommel stillede Forslag om at ophæve Fællesbestyrelsen talte Holck, Hindenburg, Jetsmark og Møl­ ler, og det vil saaledes ses, at de fleste af dem, der havde modsat sig det nye radikale Organisationsforslag, ønskede at bevare det Baand, der hidtil havde knyttet Foreningerne sammen. Efter at Bech havde meddelt, at Helliggejstes Sogns Bestyrelse havde besluttet at udtræde af Fællesbestyrelsen, vedtoges det med 12 Stemmer mod 4 (Dr. Fog var fraværende ved Afstemningen) at ophæve Fællesbestyrelsen. I de sidste Møder forinden Ophævelsen af Fællesbestyrelsen, hvor Modsætningerne tilspidsedes mere og mere, og Tonen til Tider antog en meget skarp Karakter, var der, som det vil ses, kommen et meget vigtigt principielt Spørgsmaal frem, som indtil da ligesom havde været holdt noget i Baggrunden, uagtet det hele Tiden havde foreligget.

Made with