FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 56 —

nemlig Spørgsmaalet om Understøttelsesgerningens Karakter som kristelig eller human. Heri laa en Hovedmodsætning indenfor Under­ støttelsesforeningerne. De officielle Argumenter for Ophævelsen af Sogneinddelingen er anført tidligere, men det var ikke og kunde ikke være afgørende for Samarbejdet med det offentlige Fattigvæsen, om Grænsen for Foreningens Distrikter gik her eller der, ligesom der laa endnu mindre Vægt paa selve Benævnelsen af Distrikterne. Det af­ gørende var derimod Ønsket om at faa'Menighedsgrundlaget sprængt paa de Steder, hvor det fandtes, navnlig i Foreningerne i Vor Frue, Garnisons, Holmens og St. Johannes Sogne, der nærmest havde Karak­ teren af Menighedsforeninger og opfattede Gerningen som et Menig- hedsanliggende. Som et lille illustrerende Træk kan nævnes, at Vice­ politidirektør Oldenburg, der sammen med Overretsprokurator Rode havde faaet overdraget at besøge Bestyrelsesmøderne i St. Johannes Sogns Understøttelsesforening, slutter sin Beretning herom med føl­ gende: »NB. Mødet begyndte med Sang og Bøn, hvilket var smukt, men det er dog en Misforstaaelse.« Den Tids aandelige Modsætninger havde jo en ganske anderledes skarp Karakter, end man nu kender dem. Man kunde f. Fks. ikke tænke sig, at Jøderne, hvis Bidrag betød saa meget for Sagen, vilde vedblive at støtte denne, hvis man gav Menighedstanken Overvægt. Det er paa denne Baggrund, man maa se Grosserer Adlers store Ind­ flydelse paa Udformningen af Fællesbestyrelsens Organisationsfor­ slag. Man mente at maatte sikre sig, at Jøderne ikke trak sig tilbage fra Foreningerne. Men herved udsatte man sig paa den anden Side for at støde Præsterne fra sig og dermed for Skabelsen af nye Sognefor­ eninger, der ganske rigtigt ogsaa viste sig faa Aar senere i de Menig- hedsplejeforeninger, der da stiftedes. Det var i Virkeligheden umuligt at forene saa modstridende Grundopfattelser, ogsaa fordi man, hvor Menighedstanken var den bærende, var saa inderligt imod hele det faste System og de bindende Regler, som Forslaget indeholdt, og som vel heller ikke stemte ganske med de Principper, der maa være bærende for en kirkelig Fattigpleje. Det borgerlig-humane Synspunkt havde dog hele Tiden Overvægten indenfor Foreningerne og sejrede