FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 57 —

tilsidst fuldstændigt over det kristelige. Hermed stemmer det ogsaa, at først Oberst Arnholtz og efter ham Vicepolitidirektør Oldenburg blev Formand for Fællesbestyrelsen, den sidste senere for den samlede Understøttelsesforenings Hovedbestyrelse, og ikke Pastor Holck, der dog var den oprindelige Ophavsmand til Understøttelsesforeningerne. Skønt lian personlig ikke betragtede Sagen som en Menighedssag, fandt man det dog rigtigt paa enhver Maade at fremhæve, at Gernin­ gen var ganske uberørt af religiøse Menighedshensyn, ogsaa ved at undgaa Valget af en Præst som Formand. Den sidste Opblussen af denne gamle Strid fandt iøvrigt Sted, efter at Grosserer Adler var død i 1878, og man indenfor Understøt­ telsesforeningens Hovedbestyrelse drøftede et af Oberst Arnholtz stillet Forslag om at vælge en anden Jøde som tilkaldt Medlem i hans Sted. Efter nogle meget heftige Diskussioner i Hovedbestyrelsen trak tilkaldt Medlem af denne, Pastor Chr. Ewaldsen, der særlig havde været Modstander af et saadant Valg, sig i 1880 tilbage fra Foreningen for at undgaa en Sprængning af denne, og faa Aar senere valgtes saa Grosserer Moses Melchior som tilkaldt Medlem af Hovedbestyrelsen. Endogsaa efter Grosserer Adlers Død møder vi i Foreningen hans Frygt for Sogneinddelingen, idet der til et af hans Enke i 1881 under Navn af » David og Jenny Adlers Legat « skænket Gavebeløb paa 5000 Kr. var knyttet bl. a. den Betingelse, at Gaven skulde tilfalde Kjøben­ havns Magistrats Legatformue, hvis Foreningen genoptog Sogneind­ delingen. Efter Fællesbestyrelsens Ophævelse fortsatte de enkelte Under­ støttelsesforeninger deres Virksomhed selvstændigt, men de tre For­ eninger i Trinitatis nordre og søndre Sogne, som, fordi de var de fattigste, i høj Grad havde haft Brug for Tilskud fra Fællesbestyrel­ sens Kasse, overvejede nu i Fællesskab, hvorledes de fremtidig skulde stille sig, og de blev snart enige om, at det bedste for dem vilde være at slutte sig sammen til een Forening. Allerede i November 1872 oprettedes saa Understøttelsesforeningen for 1., 3., 4., 5. og 9. Fattig­ distrikt, væsentligst paa det af Fællesbestyrelsen vedtagne Grundlag. Det var med andre Ord Grosserer Adlers praktiske Forslag, der nu