FrieFattihforsorgKjøbenhavn

VI.

TIDEN 1874— 1905

Med megen Møje og efter aarelange forgæves Anstrengelser var den faste Sammenslutning altsaa nu naaet og Kjøbenhavns Understøt­ telsesforening stiftet, De Grundregler for Virksomheden, som Sogne- Understøttelsesforeningerne havde vedtaget ved Fællesbestyrelsens Op­ rettelse i Efteraaret 1869, og som forlængst havde staaet deres Prøve, optoges væsentlig uforandret i Foreningens første Vedtægter. Med Hensyn til Forholdet til det offentlige Fattigvæsen tilføjedes dog føl­ gende Bestemmelse: »Naar Hjælp af det offentlige Fattigvæsen er ophørt, kan Understøttelsesforeningen kun træde til, naar det maa antages, at Vedkommende kan hjælpes saaledes, at han ikke paany falder ind under det offentlige Fattigvæsen«, ligesom der indførtes følgende nye Regel: »Ingen Understøttelse bør tilstaas Nogen, forinden det ved skriftlig Attest fra vedkommende Fattigdistriktsforstander er oplyst, om Ansøgeren nyder eller i det sidste Aar har nydt Under­ støttelse fra det offentlige Fattigvæsen.« Endelig optoges følgende Bestemmelse vedrørende de Trængendes Forsørgelsessted: »Det er Reglen, at Ingen kan understøttes, som ikke er forsørgelsesberettiget i den Kommune, hvor han bor. Undtagelser herfra kunne gjøres i saa­ danne Tilfælde, hvor det maa anses som givet, at Hjælpen ikke vil bidrage til, at den Understøttede senere kan komme til at falde Fattig­ væsenet i Opholdskommunen til Byrde. Bestemmelser om saadanne Undtagelser tages af Afdelingens Bestyrelse.« Medens de nye Regler om Forholdet til det offentlige Fattigvæsen danner et naturligt Supplement til den paagældende Bestemmelse i Understøttelsesforeningernes oprindelige Grundregler, falder derimod Bestemmelsen om Forsørgelsesstedets Betydning udenfor disse Grund-

5