FrieFattihforsorgKjøbenhavn

- 66 —

reglers filantropiske Karakter. Bestemmelsen stammer fra Fælles­ bestyrelsens Forslag, hvori den var optaget paa Kommunens Foranled­ ning, idet Borgmester Knudsen under de Forhandlinger, Fællesbe­ styrelsens Forretningsudvalg førte med ham, holdt bestemt paa, at det maatte være en fast Regel ikke at lokke fremmede Kommuners Fattige eller Udlændinge til Kommunen ved den frivillige Fattigunderstøttelse. Intet Medlem fra en fremmed Kommune, ingen Udlænding burde understøttes, den Regel burde efter hans Mening den frivillige Under­ støttelse ligesaavel som det almindelige Fattigvæsen følge princip- mæssig. Kravet om Forsørgelsesret havde ogsaa mødt megen Mod­ stand i Understøttelsesforeningerne, som fandt det stridende mod de Grundsætninger, der var ledende for Foreningernes Virksomhed, at udelukke værdige Trængende fra Hjælp, blot fordi de ikke i et vist Antal Aar havde opholdt sig her i Byen, og det var derfor bleven modi­ ficeret fra at være en absolut Betingelse til en Regel, hvorfra Und­ tagelse kunde gøres. Alligevel maa det siges, at der næppe er nogen anden af Foreningens Grundregler, der lige siden Foreningens Stiftelse har været Genstand for en saa almindelig og stærk Kritik som denne Bestemmelse, ligesom den har medført meget stort Besvær for For­ eningen selv og dens Medarbejdere paa Grund af de Vanskeligheder, der altid har været forbundet med at faa nøjagtige Oplysninger om Forsørgelsesstedet. Det har derfor heller ikke kunnet undgaas, at For­ eningen angaaende Bestemmelsens Anvendelse i Tidens Løb har mod­ taget Besværinger saavel fra Magistraten over, at der blev taget for lidt Hensyn til Mangel paa Forsørgelsesret, som fra Bidragydere over, at der blev taget for meget Hensyn hertil. Ogsaa fra de Institutioner, der har støttet Foreningen med Tilskud, er der fremkommen Besvæ­ ringer i saa Henseende, f. Eks. fra Den Raben-Levetzauske Fond. Man kunde ikke forstaa, at Foreningen havde bøjet sig for Kommunens Krav om at tage Hensyn til Lovgivningens besværlige Bestemmelser om Forsørgelsesstedet. Af det følgende vil det endelig ses, at Bestem­ melsen gentagne Gange er bleven stærkt kritiseret i Rigsdagen. Drøftelserne i de foregaaende Aar havde væsentlig drejet sig om selve Organisationen og om Forretningsgangen. Naar der ikke desto mindre havde været saa stor Uenighed om disse Spørgsmaal af til