FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 79 —

Borgerrepræsentationen, der erklærede at dele Magistratens Med­ følelse for den Nød, som Vinteren havde medført for mange Arbejder­ familier, mente dog heller ikke, at man kunde gaa udenfor de engang givne Former for Understøttelse. Haand i Haand med den offentlige Understøttelse arbejdede jo ikke blot Understøttelsesforeningen, men ogsaa andre Foreninger og mange Private, og paa andre Maader lod der sig næppe finde fornuftige Former for en Hjælp. Man vedtog der­ for, at man for sit Vedkommende ikke fandt Anledning til at foretage videre i den Sag. Det følgende Aar, 1881—82, udviser, naar bortses fra det fore- gaaende Aars Kassebeholdning, atter en betydelig Nedgang i Indtæg­ terne, der bevirkede, at Foreningen maatte arbejde under et stærkt Tryk. I 1878 — det saakaldte Arbejdsløshedsaar — var Foreningen for første Qang bleven fuldt kendt af Hovedstadens samtlige Træn­ gende, og da de ekstraordinære Foranstaltninger, som dette Aar med­ førte, var ophørt, maatte alle henvende sig til Foreningen. Den store Kreds af Trængende forøgedes yderligere ved Byens vedblivende Vækst, idet Befolkningen, der i 1875 var ca. 211000, i 1882 var vokset til ca. 245000. Der klages i Beretningen for dette Aar over, at det ikke synes at ville gaa op for Byens Befolkning, at det særlig kommer an paa, at de private Bidrag stadig er i en ikke for ringe opadgaaende Bevægelse, og at deres Stagnering staar i et afgjort Misforhold til Befolkningens Tilvækst. »De større Bidrag variere overordentlig i Overensstemmelse med Vintrenes Strenghed og andre saadanne mere tilfældige Omstændigheder, men de regulære mindre Bidrag, der skulde være Foreningens faste Støtte, staa væsentlig stille, ja ere snarere dalende end stigende. Ved særlige Anstrengelser kunne de et enkelt Aar bringes til at voxe nogle faa Tusinde, men derefter aftage de igjen; det er Dødsfald og Fraflytninger, der gjør sig gjældende, til en ny Anstrengelse atter bringer dem til at voxe noget. Medens Henvendel­ serne om Hjælp komme til Foreningen fra et bestandig bredere Lag af Befolkningen, er det stadig kun en mindre Kreds, der støtter den med faste Bidrag, og navnlig maa det beklages, at en stor Klasse Medbor­ gere, der leve godt og vel af den fattige Befolkning (Høkere, Værtshus­ holdere o. lign.), stadig holde sig tilbage fra at yde Foreningen Bidrag.«