FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 81 —

dels fra Politistationerne og fra Bespisningsforeninger, dels andetsteds fra, f. Eks. uddeltes der indsamlede Penge fra Hotel Royal. Her kan ogsaa nævnes, at Foreningen i Maanederne Februar til April 1886 fore­ tog Undersøgelser i en Mængde Understøttelsessager efter Anmodning fra Foreningen »Arbejdernes Værn«, der i Vintermaanederne ind­ samlede Midler til Understøttelse af Arbejdsløse. Dette Samarbejde, der i og for

sig faldt i Traad med, at Foreningen altid har paataget sig Undersøgelser for andre Foreninger og for Pri­ vate, vakte paa Grund af de stærke politiske Modsætninger en kort Tid Offentlighdens Opmærksomhed. Paa Foreningens forannævnte Fæl­ lesmøde den 23. Marts 1886 blev der navnlig af Overretssagfører Alb. Heckcher (med Støtte Overrets- asessor Madvig) ogVekselerer A. F. Lamrti rejst en stærk Kritik i Anled­ ning af, at Foreningen havde imøde­ kommet denne Anmodning fra »Ar­ bejdernes Værn«, der dengang fra den politiske Oppositions Side blev betragtet som en »Skruebrækker­

T. F. W. STEINTHAL

forening« og i hvert Fald ansaas for at have en højrepolitisk Karakter. De bevægede Forhold, særlig den foran omtalte Smedestrejke, medførte ogsaa, at Spørgsmaalet om Foreningens Stilling overfor Strejkende kom stærkt i Forgrunden i Løbet af Aaret 1885—86. Fra tidligere Tid ansaa man dette Spørgsmaal for afgjort ved Bestem­ melsen om, at der ikke ydes Hjælp til dem, »som selv kunne, men ikke ville arbejde.« Spørgsmaalet ses at have været drøftet i Understøt­ telsesforeningernes Fællesbestyrelse i et Møde den 22. April 1872. Her­ om oplyser Forhandlingsprotokollen følgende: »Advokat Hindenburg foreslog det udtalt og offentliggjort, at Understøttelsesforeningerne ikke understøtter Arbeidere, der gjøre 6