FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 85 -

Kommunens Pligter eller Opgaver at yde Hjælp ad anden Vej end den af Lovgivningen anordnede, og dels kunde det være tvivlsomt, om man var beføjet til at anvende Kommunens Midler til saadan Understøttelse. Selve de paagældende Foreninger havde ogsaa stillet sig meget var­ somt med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorvidt de skulde modtage Hjælp af Kommunen, thi dels vilde de nødig underkaste sig den Kontrol fra Kommunens Side med Uddelingen, som de erkendte, at de i saa Fald maatte finde sig i, og dels frygtede de for, at de private Kilder for Velgørenheden skulde ophøre at flyde, naar der ydedes Hjælp af Kommunen, da mange saa vilde sige: har Kommunen først begyndt at give, saa lad den give mere, og Hjælpen kunde da blive for begrænset, til at Formaalet kunde fyldestgøres. Fra Borgerrepræsentationens Side blev det dog, særlig af Hof­ møbelfabrikant, Kaptajn Larsen, gjort gældende, at der den Vinter nok kunde være Anledning til at gøre en Undtagelse fra de ellers fulgte Regler, idet den private Hjælp, der kunde ydes, var utilstrækkelig. For at imødekomme disse Betragtninger blev der vedtaget et Forslag, hvorefter Forsamlingen vel besluttede at besvare det fremkomne An­ dragende afslaaende, men samtidig vedtog at gaa i Udvalg for nær­ mere at drøfte, om der fra Kommunens Side kunde foretages noget i Anledning af den herskende Nød. Efter at have behandlet Sagen i Udvalgsmøder vedtog Forsam­ lingen den 29. Marts 1886 endelig at slutte sig til Magistraten i den Opfattelse, at der ikke udenfor den i Loven anviste Vej burde ydes Hjælp af Kommunens Kasse til Afhjælpning af den herskende Nød, en Opgave, som det paahvilede den private Godgørenhed at løse, og som Kommunen endog let kunde skade ved at gribe ind i. For den alminde­ lige Understøttelsesforening, hvis samlede Virksomhed for over hele Byen at afhjælpe Nøden for de Trængende af alle Livsstillinger ikke noksom kunde ønskes støttet, vilde det maaske end ikke være heldigt at komme i Forhold til Kommunen. Hertil kom, at Kommunen, selv om Forholdene i og for sig kunde berettige til at se bort fra principielle Betænkeligheder, ganske manglede et Organ udenfor det almindelige Fattigvæsen til Fordeling af saadanne Midler. Kommunalbestyrelsen rnaatte derfor indskrænke sig til dels at yde Hjælp gennem Fattig